Effektmåling af praksisundersøgelser - Ankestyrelsen

6 Effektmålingsmodel
6.1 Model til effektmåling
Som nævnt i forrige kapitel vurderes det hensigtsmæssigt at anvende den logistiske
regressionsmodel til at estimere, om udviklingen i sagsbehandlingskvaliteten skyldes
praksisundersøgelserne, og om den er statistisk signifikant. I forhold til mere
simple tests (i binomialfordelingen) tillader modellen, at der inddrages andre faktorer,
som kan have betydning for effekten. Det kan være udvidelser som for eksempel
kommunernes kendskab til resultaterne i tidligere praksisundersøgelser, antallet
af sager i kommunen, ressourcer afsat til området eller typen af spørgsmål,
der er set på. Udvidelserne kræver som nævnt ovenfor, at kommunerne svarer på
supplerende spørgsmål om forholdene i kommunen.
Modellen, som anvendes, kan opskrives som
30
"fejltendens" = β0 + βpu pu + βt + βs
D t s
Hvor D pu er en dummyvariabel, som antager værdien 1 for testgruppen, som har
deltaget i den første praksisundersøgelse og 0 for kontrolgruppen, som ikke har
deltaget i den første praksisundersøgelse. t angiver perioden, og s er et andet karakteristika
ved kommunen, som har behandlet sagen (uddybes nedenfor). β'erne udgør
de parametre, som ønskes estimeret 11 . I modellen undersøges om det at have
deltaget i en praksisundersøgelse påvirker kommunernes fejltendens.
I relation til eksemplet i afsnit 4.2 kan de forskellige effektmål udledes fra modellen.
6.1.1 Effektmål uden spørgeskemainformation
Uden supplerende informationer fra kommunerne kan følgende effektmål, som
måler deltagelseseffekten, udledes:
Effektmål af typen E1: Udviklingen over tid for testgruppen antages for dette effektmål
alene at være påvirket af deltagelsen i praksisundersøgelser. Dette kan estimeres
via
" fejltendens" = β 0 + βt
11 Se bilag 7 for mere detaljeret gennemgang af den logistiske regressionsmodel.