Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Faktaboks 4.2: Sprogundervisning i folkeskolen
Tosprogede elever i folkeskolen tilbydes støtte i dansk som andetsprog i børnehaveklassen
og i 1.-10. klasse, hvis de har behov herfor. Elever, som har behov
for støtte, men som er i stand til at deltage i den almindelige undervisning,
henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog på hold eller lignende,
eller der etableres støtteundervisning i klassen. Timetallet til undervisningen
fastsættes efter elevens behov. Elever, der ikke har tilstrækkeligt kendskab
til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til
undervisning uden for klassens rammer. Dette kan eksempelvis dreje sig om undervisning
i modtagelsesklasser eller enkeltmandsundervisning.
I folkeskolen tilbydes der i begrænset omfang modersmålsundervisning til tosprogede
elever. Med en ændring af folkeskoleloven i juni 2002 blev kommunernes
pligt til at tilbyde modersmålsundervisning delvis ophævet, idet kommunernes
pligt til at tilbyde modersmålsundervisning til alle tosprogede elever i
folkeskolen blev afskaffet og erstattet af en pligt til alene at tilbyde modersmålsundervisning
til tosprogede børn fra EU- og EØS-lande samt Grønland og
Færøerne. Kommunerne kan frit vælge, om kommunen skal tilbyde modersmålsundervisning
til børn fra øvrige lande. Såfremt kommunerne vælger at tilbyde
modersmålsundervisning til børn fra øvrige lande, skal kommunerne selv
afholde udgifterne hertil.
Kilde: Bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
samt bekendtgørelse nr. 618 af 22. juli 2002 om folkeskolens modersmålsundervisning af børn fra
medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland.
Ungdomsuddannelserne
Ungdomsuddannelserne består af de almengymnasiale, de erhvervsgymnasiale og
de erhvervsfaglige uddannelser.
De almengymnasiale uddannelser omfatter gymnasium, studenterkursus og højere
forberedelseseksamen samt adgangskurser til videregående uddannelser. Uddannelserne
fører ikke i sig selv til erhvervskompetence, men giver adgang til de
videregående uddannelser.
De erhvervsgymnasiale uddannelser er HHX og HTX samt adgangseksamen til ingeniøruddannelser.
Ligesom de almengymnasiale uddannelser giver disse ikke erhvervskompetence,
men adgang til videregående uddannelse.
111