Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

komststatistikken er det centrale begreb personindkomsten, der beregnes ud fra
de indkomsttyper, der entydigt kan henføres til enkeltpersoner inden for familien.
Formueindkomster, børnetilskud og boligstøtte medtages derfor ikke i personindkomsten.
Personindkomsten omfatter løn mv. som ansat, overskud af selvstændig virksomhed
samt overførselsindkomster, bortset fra boligstøtte og børnetilskud. I faktaboks
6.1 er persongruppen, som indgår i opgørelsen af personindkomsten, nærmere
afgrænset.
Indkomstniveauet vil bl.a. afhænge af uddannelsesniveau, alder, tilknytningen til
arbejdsmarkedet samt konjunkturerne i samfundet. Gruppen af indvandrere og
efterkommere adskiller sig – som belyst i de foregående kapitler – fra den øvrige
danske befolkning på en række af de ovenfor nævnte områder. Dette giver anledning
til, at indvandrere og efterkommere generelt har en lavere gennemsnitlig
indkomst sammenlignet med danskerne.
Ved sammenligninger af indkomster skal man være opmærksom på, at indvandrere
og efterkommere har en anden alderssammensætning end danskerne. Som belyst
i kapitel 1 om befolkningsstatistik er ca. 74 pct. af indvandrerne fra tredjelande
i alderen 15-49 år, mens ca. 95 pct. af efterkommerne er under 25 år. Heraf
er 80 pct. under 15 år, og de indgår derfor ikke i indkomststatistikken. Grundet
gruppens begrænsede størrelse skal statistikken tolkes med varsomhed.
Blandt udlændinge fra EU, Norden og Nordamerika er der dog relativt mange personer
i alderen 25-64 år, og disse indgår typisk i arbejdsstyrken. Denne gruppe
har en højere gennemsnitlig personindkomst sammenlignet med indvandrere og
efterkommere fra tredjelande, hvilket bl.a. afspejler et højere uddannelsesniveau,
men også de store forskelle i aldersfordelingen.
166 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER