Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

hvor lang en sammenhængende periode en person f.eks. er arbejdsløs. Denne
information er vigtig, når man skal analysere arbejdsløsheden, idet mange analyser
peger på, at varigheden af ledighedsperioden i sig selv har betydning for mulighederne
for at komme i beskæftigelse igen. En af årsagerne hertil er, at langvarig
arbejdsløshed kan blive opfattet som et negativt signal af potentielle arbejdsgivere
og derfor mindske beskæftigelsesmulighederne. En anden årsag er,
at langvarig arbejdsløshed bevirker, at den lediges arbejdsmarkedsmæssige kvalifikationer
alt andet lige vil være faldende i takt med, at den ledige tilbringer
længere og længere tid i ledighed. En person, der har en lang sammenhængende
ledighedsperiode, vil derfor være dårligere stillet på arbejdsmarkedet end en
person, der over en periode har en række korterevarende ledighedsperioder.
Dertil kommer, at korterevarende ledighedsperioder kan være mere eller mindre
almindelige inden for visse brancher og derfor ikke i sig selv er et stort problem
for den enkelte.
Data for ledighedsperioderne er konstrueret således, at en ledighedsperiode ikke
brydes, hvis den ledige deltager i aktiveringsforanstaltninger. Årsagen til dette
valg er, at det ikke er varigheden indtil første aktivering, der er i fokus, men derimod
varigheden indtil pågældende kommer i ordinær beskæftigelse. Derfor regnes
perioder i aktivering med som en del af ledighedsperioden. Med samme argument
medregnes perioder på sygedagpenge i ledighedsperioden, hvis sygedagpengeperioden
ligger i forlængelse af en ledighedsperiode. Valget af datagrundlag
bevirker dog også, at det ikke er muligt direkte at sammenligne med de officielle
arbejdsstyrketal og de officielle ledighedstal.
Dage i arbejdsstyrken fordelt på uddannelse
Danskere er gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end indvandrere, men
forskellen er blevet mindre i perioden fra 1995 til 2000, jf. tabel 5.5.
156 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET