Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Tabel 5.10: Ledighedsperioders gennemsnitlige længde i dage i
perioden 1995-2000 for 16-30-årige efterkommere fra tredjelande
og danskere fordelt på køn og uddannelse
Uden erhvervskompetencegivende uddannelse
162 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET
Mænd Kvinder I alt
Danskere 214 273 245
Efterkommere 254 347 291
Erhvervsfaglig uddannelse
Danskere 171 297 233
Efterkommere 261 411 334
Videregående uddannelse
Danskere 185 212 201
Efterkommere 174 304 234
Alle
Danskere 202 276 240
Efterkommere 253 354 294
Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003.
Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder er på 294 dage for efterkommere,
mens den er 240 dage for unge danskere. Både blandt efterkommere og
unge danskere synes der at være en stor forskel mellem de forskellige uddannelsesniveauer.
Efterkommere med en videregående uddannelse har i gennemsnit
kortere ledighedsperioder end efterkommere i de øvrige grupper.
Antal ledighedsperioder i perioden 1995-2000
Ovenstående afsnit om ledighedsperiodernes længde viste, at der stort set ingen
forskel er på længden af ledighedsperioder for henholdsvis danskere og indvandrere
med forskelligt uddannelsesniveau. Årsagen til, at personer med en erhvervsfaglig
uddannelse og personer med en videregående uddannelse alligevel
har en mindre samlet ledighed end personer uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse, er, at disse grupper har mindre sandsynlighed for at blive ledige.
Dette bekræftes af tabel 5.11, der viser antallet af ledighedsperioder i årene
1995-2000 for henholdsvis indvandrere og danskere mellem 16 og 66 år.
Af tabellen fremgår det, at indvandrere med en videregående uddannelse i gennemsnit
har færrest ledighedsperioder af de tre uddannelsesgrupper. Således har