Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Tabel 3.1 viser de ti kommuner, hvor befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande er størst. Tabel 3.1: De ti danske kommuner med den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande pr. 1. januar 2003 Kommune Andel af kommunens samlede indbyggertal Ishøj 24,3 % Brøndby 20,3 % Albertslund 19,2 % København 14,1 % Karlebo 14,0 % Høje-Taastrup 14,0 % Herlev 11,2 % Farum 11,1 % Hvidovre 10,3 % Rødovre 9,5 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Bef13. Ishøj, Brøndby og Albertslund Kommuner er de tre kommuner, der har den højeste andel af indvandrere og efterkommere fra tredjelande i forhold til indbyggertallet i kommunen. Derimod har de samme tre kommuner, som det fremgår af næste afsnit, modtaget færrest boligplacerede flygtninge, siden integrationsloven trådte i kraft. 3.2 Boligplacering af flygtninge 1999-2002 Integrationsloven fastsætter nærmere regler for fordelingen af nyankomne flygtninge i landets nu 271 kommuner. Formålet med loven er at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af flygtninge i alle landets kommuner. Reglerne for fordelingen af flygtningene på landets kommuner beskrives i faktaboks 3.1. 89 89
Faktaboks 3.1: Boligplacering af flygtninge i Danmark Fordelingen mellem kommunerne tager udgangspunkt i Udlændingestyrelsens skøn over, hvor mange flygtninge der skal boligplaceres – det såkaldte landstal. Når Udlændingestyrelsen har fastsat landstallet, skal kommuneforeningerne søge at indgå aftale om fordelingen af flygtninge mellem amterne. På baggrund af amtskvoterne skal kommunalbestyrelserne i hvert amt søge at aftale fordelingen mellem kommunerne. Hvis der ikke opnås enighed om fordelingen, fastsættes amts- og kommunekvoterne af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen fastsætter amtskvoterne ved en matematisk fordeling, som beregnes med udgangspunkt i en opgørelse fra Danmarks Statistik over antallet af udenlandske statsborgere med bopæl i amtet, bortset fra statsborgere fra Norden, EU og EØS, pr. 1. januar. Denne beregningsmetode anvendes også, hvis der ikke opnås enighed om fordelingen mellem kommunerne i amtet. Idet kvoterne fastsættes på baggrund af antallet af udenlandske statsborgere, der er CPR-registreret i kommunen, får de kommuner, der i forvejen har mange udlændinge, en lavere eller ingen kvote til boligplacering – medmindre der er særlige årsager, der gør, at dette er nødvendigt, herunder en flygtnings særlige tilknytning til en kommune. Kommuner, der har mange udlændinge i dag, vil dog fortsat opleve en tilgang af nye udlændinge i form af familiesammenførte til flygtninge og indvandrere. Samlet set er der i perioden 1999-2002 i alt blevet boligplaceret 14.087 flygtninge: 2.956 personer i 1999, 3.901 personer i 2000, 4.549 i 2001 og 2.681 i 2002. Udlændingestyrelsens skøn over antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i 2003, er 1.800. Kort 3.2 viser fordelingen af boligplacerede flygtninge i landets kommuner, siden integrationsloven trådte i kraft den 1. januar 1999, dvs. i årene 1999-2002. 9090 KAPITEL 3. BOSÆTNING
Page 1 and 2:
Årbog om udlændinge i Danmark 200
Page 3 and 4:
Årbog om udlændinge i Danmark 200
Page 5 and 6:
3.2 Boligplacering af flygtninge 19
Page 7 and 8:
es forældre, men andelen af efterk
Page 9 and 10:
Faktaboks 1: Årbogens opbygning Fo
Page 11 and 12:
3. Definition af udlændinge i Danm
Page 13 and 14:
Fra udlændingemyndighedernes admin
Page 15 and 16:
deligt svagere repræsenteret end d
Page 17 and 18:
det, mens den tilsvarende andel bla
Page 19 and 20:
2002 er antallet af repatrieringer
Page 21 and 22:
- Der blev i 2002 meddelt 15.102 an
Page 23 and 24:
- I skoleåret 1992/1993 var 34 pct
Page 25 and 26:
Indkomst og indkomsterstattende yde
Page 27 and 28:
1. Befolkningsstatistik I dette kap
Page 29 and 30:
Figur 1.1 viser udviklingen i antal
Page 31 and 32:
Gruppen af personer af tysk oprinde
Page 33 and 34:
1.3 Alders- og kønsfordelingen bla
Page 35 and 36:
Blandt efterkommere fra tredjelande
Page 37 and 38:
mark i mere end 10 år, mens indvan
Page 39 and 40: Figur 1.6: Udviklingen i naturalisa
Page 41 and 42: hjemland eller tidligere opholdslan
Page 43 and 44: forskellige aldersgrupper af udlæn
Page 45 and 46: ægteskab med en person fra udlande
Page 47 and 48: Tabel 1.6: Andelen af indvandrere o
Page 49 and 50: For begge køn kan det observeres,
Page 51 and 52: sker, mens den tilsvarende andel va
Page 53 and 54: pct. og 81 pct. under 24 år. Den t
Page 55 and 56: Figur 1.11 og 1.12 viser henholdsvi
Page 57 and 58: Figur 1.12: Kvindelige indvandrere
Page 59 and 60: drede udlændinges uddannelsesnivea
Page 61 and 62: Betragtes udviklingen i antallet af
Page 63 and 64: Betragtes gruppen af personer, der
Page 65 and 66: Figur 1.16: Udvandringer foretaget
Page 67 and 68: Kun blandt de lavtuddannede udvandr
Page 69 and 70: 2. Asyl og ophold I dette kapitel b
Page 71 and 72: Tabel 2.1: Fremsættelse af anmodni
Page 73 and 74: 2.3 Asylansøgere i Danmark Bruttoa
Page 75 and 76: Figur 2.2: Antal personer uden opho
Page 77 and 78: Tabel 2.6: Indrejsegrundlag for reg
Page 79 and 80: efter aftale med UNHCR konventionss
Page 81 and 82: Familiesammenføringer En herboende
Page 83 and 84: Tabel 2.8: Familiesammenføringstil
Page 85 and 86: liesammenføring, hvilket kan samme
Page 87 and 88: mark, eller hvis de er omfattet af
Page 89: Kort 3.1: Indvandrere og efterkomme
Page 93 and 94: muner er høj. Boligplaceringen sik
Page 95 and 96: Figur 3.1: Boligplacerede flygtning
Page 97 and 98: Figur 3.3: Erhvervsmæssig baggrund
Page 99 and 100: Figur 3.5: Indvandrere fra tredjela
Page 101 and 102: nelse. For en nærmere beskrivelse
Page 103 and 104: Tabel 4.1 viser niveauet for medbra
Page 105 and 106: Dansk uddannelse Fokus flyttes nu f
Page 107 and 108: skyldes, at der ikke forefindes reg
Page 109 and 110: Kort 4.1: Andelen af tosprogede ele
Page 111 and 112: udfordringerne på arbejdsmarkedet.
Page 113 and 114: De erhvervsfaglige uddannelser er s
Page 115 and 116: Tabel 4.5: Andelen af 16-19-årige
Page 117 and 118: et inden for teknik og industrifag
Page 119 and 120: Mellemlange videregående uddannels
Page 121 and 122: Tabel 4.8: Andelen af 20-24-årige
Page 123 and 124: Nordamerika 90 pct. og 87 pct. for
Page 125 and 126: Landkommunerne er opdelt i henholds
Page 127 and 128: Danskundervisningsloven Lov om unde
Page 129 and 130: er i dag i alt 51 sprogcentre, hvor
Page 131 and 132: munen kan derudover henvise selvfor
Page 133 and 134: Ny danskuddannelseslov fra 1. janua
Page 135 and 136: Danskuddannelserne sigter mod, at u
Page 137 and 138: kommere i gennemsnit er tilknyttet
Page 139 and 140: Der er således stor forskel på ar
Page 141 and 142:
Figur 5.1: Arbejdsmarkedstilknytnin
Page 143 and 144:
5.4 Arbejdsmarkedstilknytning over
Page 145 and 146:
Tabel 5.2: 16-66-årige indvandrere
Page 147 and 148:
har den mindste andel arbejdsløse.
Page 149 and 150:
5.8 Gruppen uden for arbejdsstyrken
Page 151 and 152:
Ligeledes er mere end halvdelen af
Page 153 and 154:
Konjunkturerne har en stor betydnin
Page 155 and 156:
Figur 5.6: Opholdstidens betydning
Page 157 and 158:
hvor lang en sammenhængende period
Page 159 and 160:
kommere med en erhvervsfaglig uddan
Page 161 and 162:
Tabel 5.8: Det gennemsnitlige antal
Page 163 and 164:
Tabel 5.10: Ledighedsperioders genn
Page 165 and 166:
Blandt unge danskere har kvinder sa
Page 167 and 168:
komststatistikken er det centrale b
Page 169 and 170:
Tabel 6.1 viser overordnet, at indv
Page 171 and 172:
Tabel 6.2: Gennemsnitlig personindk
Page 173 and 174:
Tabellen viser, at indkomstniveauet
Page 175 and 176:
har indvandrere med status som selv
Page 177 and 178:
Den højeste gennemsnitlige personi
Page 179 and 180:
modtaget en indkomsterstattende yde
Page 181 and 182:
6.5 Modtagere af indkomsterstattend
Page 183 and 184:
Både for så vidt angår indvandre
Page 185 and 186:
enten er af varig eller midlertidig
Page 187 and 188:
Langvarige indkomsterstattende ydel
Page 189 and 190:
Endvidere ses, at danskerne i høje
Page 191 and 192:
Indvandrere fra Norden, øvrige EU
Page 193 and 194:
Bilag A1: Definitioner og begreber
Page 195 and 196:
Danmark, og antallet af udlændinge
Page 197 and 198:
Asylansøgere En asylansøger er en
Page 199 and 200:
eller nedværdigende behandling ell
Page 201 and 202:
Familiesammenføring med mindreåri
Page 203 and 204:
Hvis personen ikke er dansker, er d
Page 205 and 206:
Flygtninge- og indvandrerlande Som
Page 207 and 208:
Bilag A2: Begreber i arbejdsmarkeds
Page 209 and 210:
Bilag B1-B3: Statistiske baggrundst
Page 211 and 212:
Tabel B2: Udenlandske statsborgere
Page 213 and 214:
Tabel B3: Meddelte opholdstilladels
Page 215 and 216:
Regeringen, ”Handlingsplan for re
Page 217:
Lovbekendtgørelse nr. 685 af 24. j
show all

Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?