Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Den højeste gennemsnitlige personindkomst optræder for såvel indvandrere og
efterkommere som for danskere inden for energi- og vandforsyning. Det er samtidig
inden for denne branche, at der er den mindste forskel i personindkomsten
mellem de tre persongrupper, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at få indvandrere
og efterkommere er beskæftiget inden for denne branche.
6.3 Indkomsterstattende ydelser
I ovenstående afsnit er vist, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande har
en væsentligt lavere gennemsnitsindkomst end indvandrere og efterkommere fra
Norden, EU og Nordamerika samt danskere. Samtidig er det vist, at især indvandrere
fra tredjelande optræder hyppigt i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken,
hvilket bl.a. omfatter kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed.
Til nærmere belysning af indvandreres og efterkommeres indkomstforhold er det
derfor interessant at se på den del af gruppen, der modtager indkomsterstattende
ydelser.
Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til
den enkelte person eller familie, der har til formål at sikre opretholdelsen af
personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. De indkomsterstattende
ydelser vedrører en persongruppe, som er midlertidigt eller
varigt uden beskæftigelse, og opdeles derfor i midlertidige og varige indkomsterstattende
ydelser 1 , jf. faktaboks 6.2.
1
Det bemærkes, at alle ordninger, som har til formål at sikre personen eller familien et økonomisk
grundlag ved indkomstbortfald, er omfattet af statistikkens område, hvorimod en række supplerende
tilskudsordninger som f.eks. børnefamilieydelse og boligstøtte falder uden for statistikken.
176 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER