Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Der er således stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt de nævnte befolkningsgrupper
i Danmark.
Tabel 5.1: Arbejdsmarkedstilknytning for 16-66-årige indvandrere
og efterkommere fordelt på oprindelseslandegrupper
samt danskere pr. 1. januar 2002
Tredjelande Norden, EU og
Nordamerika
138 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET
Indvandrere
og efterkommere
i alt
Danskere
Beskæftigede 99.641 52.327 151.968 2.540.572
Arbejdsløse 11.937 2.587 14.524 95.977
Uden for arbejdsstyrken
97.422 27.088 124.510 676.981
Personer i alt 209.000 82.002 291.002 3.313.530
Erhvervsfrekvens 53 % 67 % 57 % 80 %
Beskæftigelsesfrekvens 48 % 64 % 52 % 77 %
Arbejdsløshed 11 % 5 % 9 % 4 %
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd6b, og Danmarks Stati-
stiks ”Statistiske Efterretninger – arbejdsmarked”, 2003:13.
Arbejdsløsheden blandt danskere var den 1. januar 2002 på 4 pct., hvilket er
uændret i forhold til 2001. Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere
fra Norden, EU og Nordamerika var 5 pct., hvilket ligeledes er samme niveau som
året før. Derimod er der sket et fald i arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere
fra tredjelande, idet arbejdsløsheden er faldet fra 13 pct. i 2001 til
11 pct. i 2002, altså et fald på 2 procentpoint.
Som det fremgår af figur 5.1, beregnes arbejdsløshedsprocenten som de arbejdsløses
andel af den gruppe, der er aktive på arbejdsmarkedet som enten beskæftigede
eller arbejdsløse. En ændret arbejdsløshedsprocent kan således opstå alene
ved, at andelen af personer, som er aktive på arbejdsmarkedet, ændres, uden
at der nødvendigvis er sket en ændring i det faktiske antal arbejdsløse. Herudover
er en stor andel af kontanthjælpsmodtagerne mv. ikke registreret som arbejdsløse,
f.eks. fordi de har andre problemer end ledighed eller er i gang med
et uddannelsestilbud. Det giver således et forkert billede af arbejdsmarkedssituationen,
hvis der konkluderes på arbejdsløshedsprocenten alene.