Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

indvandrere med en videregående uddannelse 1,10 ledighedsperioder i gennemsnit
i perioden 1995-2000, mens indvandrere med en erhvervsfaglig uddannelse
har 1,27 ledighedsperioder, og indvandrere uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse har 1,41 ledighedsperioder.
Forskellene i antal ledighedsperioder mellem de forskellige uddannelsesgrupper
er dog mindre blandt indvandrerne end blandt danskerne.
Tabel 5.11: Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder 1995-
2000 for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande og danskere
fordelt på køn og uddannelse
Uden erhvervskompetencegivende uddannelse
Mænd Kvinder Samlet
Danskere 0,88 0,87 0,88
Indvandrere 1,53 1,30 1,41
Erhvervsfaglig uddannelse
Danskere 0,61 0,71 0,65
Indvandrere 1,34 1,17 1,27
Videregående uddannelse
Danskere 0,37 0,47 0,42
Indvandrere 1,19 0,99 1,10
Alle
Danskere 0,68 0,74 0,71
Indvandrere 1,43 1,23 1,33
Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003.
Tabel 5.12 viser antallet af ledighedsperioder for henholdsvis efterkommere og
danskere mellem 16 og 30 år. Det ses, at efterkommere med en videregående
uddannelse har 0,85 ledighedsperioder i perioden 1995-2000, mens efterkommere
med en erhvervsfaglig uddannelse har 1,45 ledighedsperioder, og efterkommere
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har 1,44 ledighedsperioder. De
efterkommere, som har en videregående uddannelse, har således i gennemsnit
færrest ledighedsperioder. Det samme billede gør sig gældende blandt unge danskere.
163