Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Arbejdsmarkedet
- Den 1. januar 2002 stod 166.492 indvandrere og efterkommere til rådighed
for det danske arbejdsmarked. Indvandrere og efterkommere udgjorde dermed
4 pct. af den samlede arbejdsstyrke.
- 48 pct. af alle 16-66-årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande var
i beskæftigelse den 1. januar 2002, mens 76 pct. af alle 16-66-årige danskere
var i beskæftigelse.
- Indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika er i højere
grad tilknyttet arbejdsmarkedet end indvandrere og efterkommere fra tredjelande.
- Efterkommerne er i større udstrækning end indvandrerne tilknyttet arbejdsmarkedet.
- En stor andel af de indvandrere og efterkommere, som står uden for arbejdsmarkedet,
står midlertidigt udenfor, mens en mindre andel har trukket
sig permanent ud af arbejdsmarkedet (efterløn og førtidspension).
- Beskæftigelsesfrekvensen er stigende med opholdstidens længde for indvandrere
fra tredjelande.
- Indvandrere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har sværest
ved at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Danskere er gennemsnitligt længere tid i arbejdsstyrken end indvandrere,
men forskellen er blevet mindre i perioden fra 1995 til 2000.
- Både blandt indvandrere og danskere er mænd gennemsnitligt længere tid i
arbejdsstyrken end kvinder.
- I perioden 1995-2000 har indvandrere været arbejdsløse i gennemsnitligt 94
dage om året, mens danskere i gennemsnit har været arbejdsløse 32 dage
om året.
- Den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioder var for danskere 290 dage
i perioden fra 1995 til 2000, mens den var 460 dage for indvandrere.
- Efterkommere har længere ledighedsperioder end unge danskere, men forskellen
er betydelig mindre end forskellen mellem indvandrere og danskere.
- Indvandrere har i gennemsnit haft 1,33 ledighedsperioder i perioden 1995-
2000, mens danskere har haft 0,71 ledighedsperioder.
23 23