Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark
Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark
Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tabel 5.8: Det gennemsnitlige antal dage i ledighed pr. år for<br />
16-30-årige efterkommere fra tredjelande og danskere fordelt<br />
på uddannelse, 1995-2000<br />
Uden erhvervskompetencegivende uddannelse<br />
160 KAPITEL 5. ARBEJDSMARKEDET<br />
1995 1996 1997 1998 1999 2000 Årligt<br />
gennemsnit<br />
Danskere 51 46 39 34 26 28 38<br />
Efterkommere 53 49 43 39 37 36 42<br />
Erhvervsfaglig uddannelse<br />
Danskere 52 48 42 36 26 30 40<br />
Efterkommere 99 94 99 83 67 62 78<br />
Videregående uddannelse<br />
Danskere 40 38 32 27 18 20 29<br />
Efterkommere 46 43 48 47 33 27 37<br />
Alle<br />
Danskere 50 46 39 33 25 28 37<br />
Efterkommere 55 52 47 42 39 38 44<br />
Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget <strong>af</strong> AKF, juni 2003.<br />
Ledighedsperiodernes længde i perioden 1995-2000<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> tabel 5.9, er indvandrere generelt arbejdsløse i længere perioder<br />
ad gangen end danskere. Den gennemsnitlige varighed <strong>af</strong> ledighedsperioder<br />
er for danskere 290 dage i perioden fra 1995 til 2000, mens den er 460 dage<br />
for indvandrere. Forskellen i varigheden <strong>af</strong> ledighedsperioder mellem indvandrere<br />
og danskere er relativt større for mænd end for kvinder, hvilket umiddelbart<br />
er lidt overraskende. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at en større andel<br />
<strong>af</strong> kvinderne er uden for arbejdsmarkedet og derfor ikke optræder i ledighedsstatistikken.<br />
Det ses endvidere <strong>af</strong> tabel 5.9, at der stort set ingen forskel er på<br />
længden <strong>af</strong> ledighedsperioder mellem de tre uddannelsesgrupper.