Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Figur 2.1: En spontan asylansøgers vej gennem systemet
Ankomst
1. Udlændingestyrelsen vurderer, om Danmark eller et
andet EU-land er ansvarlig for asylansøgningens behandling
efter Dublin-konventionen. Hvis asylansøgeren er
kommet til Danmark fra et ikke-EU-land, undersøger
Udlændingestyrelsen, om asylansøgeren kan afvises til
dette land. Afvisning kan kun ske til sikre lande.
Indrejse og indkvartering
2. Asylansøgere, der ikke afvises, registreres af Udlændingestyrelsen
som asylansøgere og overføres til
modtagecenter Sandholm, som drives af Dansk Røde
Kors. Asylansøgere kan også indkvarteres privat.
3. Udlændingestyrelsen viser asylansøgeren en video
om asylproceduren. Samtidig får asylansøgeren udleveret
en vejledning om asylproceduren og om asylansøgeres
rettigheder og pligter i Danmark. Efter at
have set asylvideoen udfylder asylansøgeren et skema,
som danner grundlag for den senere asylsamtale.
Asylsamtale
4. Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgeren på
baggrund af oplysningerne i det udfyldte skema. Herefter
afgøres det, om sagen skal fortsætte i normal
procedure eller i åbenbart grundløs-procedure.
Normal asylsagsbehandling
5. Udlændingestyrelsen vurderer, om sagen kan afgøres
på det foreliggende grundlag, eller om der skal
indhentes flere oplysninger. Der meddeles enten tilladelse
eller afslag med klageadgang til Flygtningenævnet.
Opholdstilladelse
6.a. Hvis asylansøgeren får asyl, beslutter Udlændingestyrelsen,
i hvilken kommune vedkommende skal bo.
Kommunen står herefter for integrationen af flygtningen
og er ansvarlig for f.eks. at tilbyde flygtningen et
introduktionsprogram.
Dublin-konventionen
Kilde: Udlændingestyrelsen, ”Nøgletal på Udlændingeområdet 2002”, 2003.
A. Hvis asylansøgeren er indrejst fra et EU-land, retter
Udlændingestyrelsen henvendelse til det relevante EUland
med anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse
af asylansøgeren.
B. Asylansøgeren overføres til dette land, hvis landet
accepterer.
C. Asylansøgeren kan klage over en afgørelse efter
Dublin-konventionen til Integrationsministeriet, men
asylansøgeren har ikke krav på at blive i Danmark,
mens ministeriet behandler klagen.
eller
Afvisning
A. Udlændingestyrelsens beslutning om afvisning meddeles
asylansøgeren.
B. Asylansøgeren kan klage over afvisningen til Integrationsministeriet,
men asylansøgeren har ikke krav på at
blive i Danmark, mens ministeriet behandler klagen.
C. Asylansøgeren har altid mulighed for at søge om
opholdstilladelse af humanitære grunde.
Åbenbart grundløs-proceduren
A. Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at ansøgningen
er udsigtsløs eller grundløs, sendes sagen til Dansk
Flygtningehjælp.
B. Er Dansk Flygtningehjælp enig i styrelsens vurdering,
får asylansøgeren afslag uden mulighed for at
klage og skal udrejse straks. Er Dansk Flygtningehjælp
uenig, kan sagen indbringes for Flygtningenævnet som
normalt, jf. pkt. 6.b-9.
C. Asylansøgere har altid mulighed for at søge opholdstilladelse
af humanitære grunde.
Afslag
6b. Hvis asylansøgeren får afslag, sendes sagen
automatisk for Flygtningenævnet.
7. Asylansøgeren får en beskikket advokat.
8. Møde i Flygtningenævnet. Sagen forelægges
som udgangspunkt mundtligt for nævnet.
9. Flygtningenævnet kan fastholde afgørelsen
om afslag, og asylansøgeren kan således udrejse
straks. Nævnet kan også ændre den og meddele
asyl.
Humanitær opholdstilladelse
10. Asylansøgeren kan søge om opholdstilladelse af
humanitære grunde. Integrationsministeriet behandler
sådanne ansøgninger.
71 71