Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Tabel 5.5: Det gennemsnitlige antal dage i arbejdsstyrken pr.
år for 16-66-årige indvandrere fra tredjelande og danskere
fordelt på uddannelse, 1995-2000
Uden erhvervskompetencegivende uddannelse
1995 1996 1997 1998 1999 2000 Årligt
gennemsnit
Danskere 235 233 232 231 227 223 230
Indvandrere 191 198 202 206 210 210 203
Erhvervsfaglig uddannelse
Danskere 310 307 304 304 301 302 305
Indvandrere 252 259 261 266 266 265 262
Videregående uddannelse
Danskere 323 322 321 319 317 317 320
Indvandrere 244 253 257 263 266 264 258
Alle
Danskere 276 274 273 273 271 270 273
Indvandrere 210 218 222 227 230 230 223
Kilde: Integrationsministeriets analyse foretaget af AKF, juni 2003.
En mulig forklaring kan være, at en del af de indvandrere, som ikke tidligere var
registreret som en del af arbejdsstyrken – idet de modtog kontanthjælp uden at
være tilmeldt Arbejdsformidlingen – i højere grad er kommet ind på arbejdsmarkedet
under højkonjunkturen.
Ser man på forskelle mellem uddannelsesgrupper, har personer med en videregående
eller erhvervsfaglig uddannelse gennemgående tættere tilknytning til arbejdsmarkedet
målt ud fra det gennemsnitlige antal dage i arbejdsstyrken om
året, mens personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har en
mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette gør sig gældende både blandt indvandrere
og danskere. Sammenlignet med indvandrere uden en erhvervskompetencegivende
uddannelse var indvandrere med en videregående eller erhvervsfaglig
uddannelse gennemsnitligt ca. 27-29 pct. længere i arbejdsstyrken i perioden
1995-2000.
Af tabel 5.6 fremgår det, at efterkommere ligeledes generelt har en mindre tilknytning
til arbejdsstyrken end unge danskere. Forskellen er mindst for efter-
157