Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Tabel 4.8: Andelen af 20-24-årige indvandrere og efterkommere
fra udvalgte tredjelande, der er i gang med en videregående
uddannelse fordelt på uddannelsestype, skoleåret
2001/2002
Kort videregående
uddan.
120 KAPITEL 4. UDDANNELSE
Mellemlangvideregående
uddan.
Lang videregående
uddan.
Ikke i
gang
med en
videregående
uddan. 1
I alt Antal
personer
Tyrkiet 2% 4% 4% 90% 100% 5.176
Irak 1% 2% 5% 92% 100% 1.184
Libanon 1% 3% 4% 92% 100% 1.209
Bosnien-Hercegovina 3% 7% 13% 77% 100% 1.220
Pakistan 5% 6% 10% 78% 100% 1.914
Somalia 0% 1% 1% 98% 100% 966
Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, Udd34b.
1 Inklusive uoplyst.
Note: De 20-24-årige, der er i gang med grundskolen eller en ungdomsuddannelse, indgår ikke i bereg-
ningerne. Kolonnen antal personer indeholder derfor kun de 20-24-årige, der er i gang med en videre-
gående uddannelse eller kunne have været det (herunder personer, der er i beskæftigelse). Personer,
der er i gang med en bacheloruddannelse, indgår i kategorien lang videregående uddannelse.
4.3 Udlændinges overgang mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne
De foregående afsnit har belyst udlændinges deltagelse i det danske uddannelsessystem
fra folkeskolen til de videregående uddannelser. I forlængelse heraf
sættes i dette afsnit fokus på overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne,
idet afsnittet indeholder en analyse af, hvor stor en andel af de unge
udlændinge der fortsætter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen.
Analysen adskiller sig fra tidligere analyser af overgange mellem uddannelsesniveauerne,
idet denne analyse særligt fokuserer på, hvor stor en andel af de unge
udlændinge i kommunerne og inden for forskellige kommunegrupper der forsætter
på en ungdomsuddannelse. Analysen er således et forsøg på at sammenligne
effekten af kommunernes indsats på uddannelsesområdet. Kommunernes indsats
kan bl.a. være udtryk for det faglige niveau i kommunens skoler, kvaliteten af
vejledningen af de unge udlændinge i forbindelse med deres valg af uddannelse
efter grundskolen samt kvaliteten og omfanget af dialog med de unge udlændinges
forældre. Analysen tager dog ikke højde for, at kommunerne har forskellige