Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

Tabel 6.5: Gennemsnitlig personindkomst i 2002 fordelt på herkomst og branche i 2002, kr. pr. år Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Indvandrere Efterkommere Danskere Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst Antal personer Gnsnt. indkomst 3.864 203.180 146 232.508 97.029 291.769 Industri 24.862 243.394 1.768 208.009 421.570 276.817 Energi- og vandforsyning 288 307.483 28 318.309 14.018 324.999 Bygge- og anlægsvirksomhed Handel-, hotel- og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed mv. og forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser 3.604 243.199 471 222.977 168.896 271.860 30.157 176.451 4.514 130.992 456.857 228.448 10.167 249.155 1.140 210.149 166.402 286.131 24.230 235.585 2.705 224.246 345.963 322.471 39.766 228.803 4.125 209.234 929.632 252.686 Uoplyst erhverv 157.105 91.895 8.914 67.491 1.434.653 123.565 I alt 294.043 152.698 23.811 143.538 4.035.020 215.910 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Uoplyst erhverv omfatter arbejdsløse samt personer uden for arbejdsstyrken (herunder personer under uddannelse og pensionister). Tabel 6.5 viser, at danskerne har en højere gennemsnitlig personindkomst inden for samtlige brancher sammenlignet med både indvandrere og efterkommere. For såvel indvandrere og efterkommere som for danskere optræder den laveste gennemsnitlige personindkomst inden for handel, hotel og restaurationsvirksomhed, når der ses bort fra uoplyst erhverv. Inden for denne branche har danskerne en gennemsnitlig personindkomst, der er 29 pct. højere end indvandrernes og 74 pct. højere end efterkommernes. Det kan hænge sammen med, at indvandrere og efterkommere inden for denne branche generelt har et lavere uddannelsesniveau sammenlignet med danskernes og derfor i højere grad er beskæftiget i ufaglærte job. 175
Den højeste gennemsnitlige personindkomst optræder for såvel indvandrere og efterkommere som for danskere inden for energi- og vandforsyning. Det er samtidig inden for denne branche, at der er den mindste forskel i personindkomsten mellem de tre persongrupper, hvilket dog skal ses i sammenhæng med, at få indvandrere og efterkommere er beskæftiget inden for denne branche. 6.3 Indkomsterstattende ydelser I ovenstående afsnit er vist, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande har en væsentligt lavere gennemsnitsindkomst end indvandrere og efterkommere fra Norden, EU og Nordamerika samt danskere. Samtidig er det vist, at især indvandrere fra tredjelande optræder hyppigt i gruppen af øvrige uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. omfatter kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Til nærmere belysning af indvandreres og efterkommeres indkomstforhold er det derfor interessant at se på den del af gruppen, der modtager indkomsterstattende ydelser. Indkomsterstattende ydelser defineres som en overførsel fra det offentlige til den enkelte person eller familie, der har til formål at sikre opretholdelsen af personens eller familiens økonomiske grundlag ved indkomstbortfald. De indkomsterstattende ydelser vedrører en persongruppe, som er midlertidigt eller varigt uden beskæftigelse, og opdeles derfor i midlertidige og varige indkomsterstattende ydelser 1 , jf. faktaboks 6.2. 1 Det bemærkes, at alle ordninger, som har til formål at sikre personen eller familien et økonomisk grundlag ved indkomstbortfald, er omfattet af statistikkens område, hvorimod en række supplerende tilskudsordninger som f.eks. børnefamilieydelse og boligstøtte falder uden for statistikken. 176 KAPITEL 6. INDKOMST OG INDKOMSTERSTATTENDE YDELSER
Page 1 and 2:
Årbog om udlændinge i Danmark 200
Page 3 and 4:
Årbog om udlændinge i Danmark 200
Page 5 and 6:
3.2 Boligplacering af flygtninge 19
Page 7 and 8:
es forældre, men andelen af efterk
Page 9 and 10:
Faktaboks 1: Årbogens opbygning Fo
Page 11 and 12:
3. Definition af udlændinge i Danm
Page 13 and 14:
Fra udlændingemyndighedernes admin
Page 15 and 16:
deligt svagere repræsenteret end d
Page 17 and 18:
det, mens den tilsvarende andel bla
Page 19 and 20:
2002 er antallet af repatrieringer
Page 21 and 22:
- Der blev i 2002 meddelt 15.102 an
Page 23 and 24:
- I skoleåret 1992/1993 var 34 pct
Page 25 and 26:
Indkomst og indkomsterstattende yde
Page 27 and 28:
1. Befolkningsstatistik I dette kap
Page 29 and 30:
Figur 1.1 viser udviklingen i antal
Page 31 and 32:
Gruppen af personer af tysk oprinde
Page 33 and 34:
1.3 Alders- og kønsfordelingen bla
Page 35 and 36:
Blandt efterkommere fra tredjelande
Page 37 and 38:
mark i mere end 10 år, mens indvan
Page 39 and 40:
Figur 1.6: Udviklingen i naturalisa
Page 41 and 42:
hjemland eller tidligere opholdslan
Page 43 and 44:
forskellige aldersgrupper af udlæn
Page 45 and 46:
ægteskab med en person fra udlande
Page 47 and 48:
Tabel 1.6: Andelen af indvandrere o
Page 49 and 50:
For begge køn kan det observeres,
Page 51 and 52:
sker, mens den tilsvarende andel va
Page 53 and 54:
pct. og 81 pct. under 24 år. Den t
Page 55 and 56:
Figur 1.11 og 1.12 viser henholdsvi
Page 57 and 58:
Figur 1.12: Kvindelige indvandrere
Page 59 and 60:
drede udlændinges uddannelsesnivea
Page 61 and 62:
Betragtes udviklingen i antallet af
Page 63 and 64:
Betragtes gruppen af personer, der
Page 65 and 66:
Figur 1.16: Udvandringer foretaget
Page 67 and 68:
Kun blandt de lavtuddannede udvandr
Page 69 and 70:
2. Asyl og ophold I dette kapitel b
Page 71 and 72:
Tabel 2.1: Fremsættelse af anmodni
Page 73 and 74:
2.3 Asylansøgere i Danmark Bruttoa
Page 75 and 76:
Figur 2.2: Antal personer uden opho
Page 77 and 78:
Tabel 2.6: Indrejsegrundlag for reg
Page 79 and 80:
efter aftale med UNHCR konventionss
Page 81 and 82:
Familiesammenføringer En herboende
Page 83 and 84:
Tabel 2.8: Familiesammenføringstil
Page 85 and 86:
liesammenføring, hvilket kan samme
Page 87 and 88:
mark, eller hvis de er omfattet af
Page 89 and 90:
Kort 3.1: Indvandrere og efterkomme
Page 91 and 92:
Faktaboks 3.1: Boligplacering af fl
Page 93 and 94:
muner er høj. Boligplaceringen sik
Page 95 and 96:
Figur 3.1: Boligplacerede flygtning
Page 97 and 98:
Figur 3.3: Erhvervsmæssig baggrund
Page 99 and 100:
Figur 3.5: Indvandrere fra tredjela
Page 101 and 102:
nelse. For en nærmere beskrivelse
Page 103 and 104:
Tabel 4.1 viser niveauet for medbra
Page 105 and 106:
Dansk uddannelse Fokus flyttes nu f
Page 107 and 108:
skyldes, at der ikke forefindes reg
Page 109 and 110:
Kort 4.1: Andelen af tosprogede ele
Page 111 and 112:
udfordringerne på arbejdsmarkedet.
Page 113 and 114:
De erhvervsfaglige uddannelser er s
Page 115 and 116:
Tabel 4.5: Andelen af 16-19-årige
Page 117 and 118:
et inden for teknik og industrifag
Page 119 and 120:
Mellemlange videregående uddannels
Page 121 and 122:
Tabel 4.8: Andelen af 20-24-årige
Page 123 and 124:
Nordamerika 90 pct. og 87 pct. for
Page 125 and 126: Landkommunerne er opdelt i henholds
Page 127 and 128: Danskundervisningsloven Lov om unde
Page 129 and 130: er i dag i alt 51 sprogcentre, hvor
Page 131 and 132: munen kan derudover henvise selvfor
Page 133 and 134: Ny danskuddannelseslov fra 1. janua
Page 135 and 136: Danskuddannelserne sigter mod, at u
Page 137 and 138: kommere i gennemsnit er tilknyttet
Page 139 and 140: Der er således stor forskel på ar
Page 141 and 142: Figur 5.1: Arbejdsmarkedstilknytnin
Page 143 and 144: 5.4 Arbejdsmarkedstilknytning over
Page 145 and 146: Tabel 5.2: 16-66-årige indvandrere
Page 147 and 148: har den mindste andel arbejdsløse.
Page 149 and 150: 5.8 Gruppen uden for arbejdsstyrken
Page 151 and 152: Ligeledes er mere end halvdelen af
Page 153 and 154: Konjunkturerne har en stor betydnin
Page 155 and 156: Figur 5.6: Opholdstidens betydning
Page 157 and 158: hvor lang en sammenhængende period
Page 159 and 160: kommere med en erhvervsfaglig uddan
Page 161 and 162: Tabel 5.8: Det gennemsnitlige antal
Page 163 and 164: Tabel 5.10: Ledighedsperioders genn
Page 165 and 166: Blandt unge danskere har kvinder sa
Page 167 and 168: komststatistikken er det centrale b
Page 169 and 170: Tabel 6.1 viser overordnet, at indv
Page 171 and 172: Tabel 6.2: Gennemsnitlig personindk
Page 173 and 174: Tabellen viser, at indkomstniveauet
Page 175: har indvandrere med status som selv
Page 179 and 180: modtaget en indkomsterstattende yde
Page 181 and 182: 6.5 Modtagere af indkomsterstattend
Page 183 and 184: Både for så vidt angår indvandre
Page 185 and 186: enten er af varig eller midlertidig
Page 187 and 188: Langvarige indkomsterstattende ydel
Page 189 and 190: Endvidere ses, at danskerne i høje
Page 191 and 192: Indvandrere fra Norden, øvrige EU
Page 193 and 194: Bilag A1: Definitioner og begreber
Page 195 and 196: Danmark, og antallet af udlændinge
Page 197 and 198: Asylansøgere En asylansøger er en
Page 199 and 200: eller nedværdigende behandling ell
Page 201 and 202: Familiesammenføring med mindreåri
Page 203 and 204: Hvis personen ikke er dansker, er d
Page 205 and 206: Flygtninge- og indvandrerlande Som
Page 207 and 208: Bilag A2: Begreber i arbejdsmarkeds
Page 209 and 210: Bilag B1-B3: Statistiske baggrundst
Page 211 and 212: Tabel B2: Udenlandske statsborgere
Page 213 and 214: Tabel B3: Meddelte opholdstilladels
Page 215 and 216: Regeringen, ”Handlingsplan for re
Page 217: Lovbekendtgørelse nr. 685 af 24. j
show all

Samlet version af publikationen i PDF [1.629 kB] - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?