En eksplorativ analyse af hvordan potentialet i social software og ...

Strategi for et succesfuldt online community:
En eksplorativ analyse af, hvordan potentialet i social
software og praksisfællesskaber udnyttes bedst muligt.
Af Marie Tielbo
udfordrende disciplin. Social software handler blandt andet om
brugerinddragelse, netværk og fælles goder, og hvordan værdisætter man den
slags? For nogle lyder det nærmest kriminelt, at man skulle kunne tjene penge
på social software, mens andre har fået øjnene op for, at der potentielt kan være
stor profit forbundet med social software. Se bare Facebook. Der er imidlertid
delte meninger om, hvorvidt man kan eller bør udvikle en egentlig
forretningsplan, når man beskæftiger sig med social software. I dette års It i
Praksis hedder det blandt andet: ”Web 2.0-initiativet skal have frihedsgrader. Det vil
være meget svært og måske endda destruktivt at udarbejde en traditionel business case
for implementeringen.” 162 Rambøll mener, at da social software (web 2.0) er
innovativt i sin natur, bør det ikke lægges i snærende tøjler, og det skal have
mulighed for at blive udviklet i et frit og innovativt miljø. Der er ingen tvivl om,
at mange interessante projekter i løbet af tiden er blevet kvalt i bureaukrati og
rigide regler for forretningsudvikling.
Internettet og www giver mulighed for helt nye forretningsmodeller. Det er
forbundet med langt færre risici og barrierer at starte en forretning på www.
Det er desuden muligt at udvide en allerede eksisterende forretning for relativt
få midler. Det er blevet muligt at udnytte Den lange hale. Den lange hale er en
teori om, hvordan der med www er blevet et stort marked for nicheprodukter,
som der tidligere ikke var nogen, der ville røre, fordi der ikke var penge at
tjene. 163 Det er relativt få produkter, som mange efterspørger, og disse produkter
masseproduceres og sælges i stort antal. Men nu er der et alternativt marked for
nicheprægede produkter, som der ikke er mange, der efterspørger. Til gengæld
er der mange af disse nicheprodukter og derfor også et bæredygtigt marked,
162Rambøll (2008), s. 22
163 Andersson (2006)
62