It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Udviklere og brugere
mangler eller flertydighed må udvikleren selv danne sig en mening. Når læring ikke sker
automatisk igennem overdragelse af information er det tydeligvis farligt at organisere
videnarbejde ud fra en samlebåndsmetafor, hvor eksperter laver ét trin, og så giver emnet, i
form af en videnrepræsentation fx en teknisk tegning, videre til næste led i kæden, hvilket er
et emne jeg vil vende tilbage til i afsnit 5.3. Der sker ikke automatisk en læring hos
modtageren, og dermed har denne ikke forudsætninger for at gå videre med det arbejde, der er
påbegyndt. En arkitekt oplever således, at ”det er ikke sikkert, at hvis vi skifter ud undervejs
med nogle andre personer, at de kan tage over og bruger materialet som det er”. Dette kan
hænge sammen med, at dem der bidrager til at skabe en specifikation selv er i en kollektiv
læreproces mens de forfatter værket, og den viden de opnår herigennem er ikke nødvendigvis
gengivet (komplet) i værket, som skitseret i figur 4 herunder:
Figur 4 - Kollektiv læring gennem fx specifikationsarbejde, kilde: egen tilvirkning.
Risikoen afhænger af hvor meget viden personerne har, og i denne sammenhæng kan det være
et yderligere problem at der anvendes relativt mange konsulenter til nyudvikling. Ofte omtaler
ledelsen de konsulenter der anvendes til udvikling som rugbrødskonsulenter, der blot skal
kode det som de fastansatte har specificeret. Som jeg lige har vist er dette i praksis ikke nogen
entydigt forudsigelig proces, og selve anvendelsen af ordet rugbrødskonsulent kan dermed
være problematisk, hvis det er udtryk for et menneskesyn, hvor mennesker er humane
ressourcer, eller rugbrødsmotorer, som kan anbringes ved et samlebånd hvor de modtager og
bearbejder emner uden viden om emnerne i øvrigt.
Jeg har i det ovenstående argumenteret for, at udviklerne selv er meningsdannere, og at de
specifikationer som de arbejder ud fra ikke automatisk fører til viden hos udvikleren om,
hvilke intentioner og behov der er formeret mellem deltagerne i det kollektive læringsforløb,
som specifikationsarbejdet udgør. De kollektive læreprocesser hvor specifikationerne opstår,
deltager udviklerne kun sjældent i, og når specifikationerne overdrages fra specifikatører til
udviklere reduceres de typisk til dekontekstualiserede videnrepræsentationer.
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 20