It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

5.3.3 Delkonklusion: Udviklingsinitiativets natur
Projektledelse og projektkoordinering
Formelt er processen i det enkelte udviklingsinitiativ designet til at give projektledelsen
kontrol med et forløb der udleder og realiserer en velfungerende løsning på interessenternes
behov. Forløbet er opdelt i temporale faser, hvor kunden først skal sammenfatte
interessenternes krav, hvorefter udviklingsinitiativet skal udarbejde et beslutningsgrundlag for
et rationalt valg mellem alternative løsninger til disse krav, som ledelsen, herunder kunden,
træffer beslutning om mellem faserne.
Kunden skal prioritere mellem styringsparametre, og løbende følge op på
udviklingsinitiativets stade. Efter testen af it-løsningen skal kunden helt eller delvist overtage
ansvaret for at implementere it-løsningen og høste de forretningsmæssige fordele. Der opleves
en uheldig fokusering på formalia og levering til tiden, frem for interesse for indhold,
brugbarhed af den it-løsning der frembringes, samt ægte nytænkning i forhold til muligheder.
Den oplevede proces er, i modsætning til den relativt enkle formelle proces, præget af
omfattende behov for løbende læring samt en kompleksitet og usikkerhed, der er frustrerende
og måske ligefrem angstprovokerende for aktørerne. Processen og kreativiteten i den kan
beriges gennem inddragelse af medarbejdere der ikke er fast tilknyttet udviklingsinitiativet,
hvilket ofte fører til bedre løsninger. Dette kræver dog bl.a. at medarbejderne i
udviklingsinitiativet er klædt på til at tage imod input og vurdere kvaliteten heraf. Eksterne
aktørers videnproduktion risikerer at forfalde til dekontekstualiseret information, når den
eksterne udtræder af udviklingsinitiativet. Noget viden kan opbygges i projektgruppen
gennem læreprocesser, men ikke al viden er lige let at tilegne sig. Udviklingsinitiativerne
ønsker igennem specialistfunktioner at kunne trække på viden, der ellers kun langsomt kan
bygge op, og det i højere grad end organisationen aktuelt kan honorere.
Der er mange indbyrdes afhængigheder mellem projekterne og et stort koordineringsbehov.
Koordineringen besværliggøres af, at den store kompleksitet afleder et stort behov for læring,
som medfører at verdensanskuelser forhandles mellem aktører i processen, samt at
intentioner, behov og løsningsstrukturer emergerer igennem et delvist selv-organiserende
udviklingsforløb med en følelse af delvis kontrol og delvis manglende kontrol. Desuden
bidrager løse koblinger mellem ledelse og udviklingsinitiativer og indbyrdes imellem de
enkelte udviklingsinitiativer til at besværliggøre koordinering og videndeling.
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 53