It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Recommendations

Info

Projektledelse og projektkoordinering andre projekter, hvor man fandt ud af, at de slet ikke skulle komme på det tidspunkt (så de blev flyttet til vores tidspunkt i anvendelsesforløbet og dermed til vores projekt, og) det er kommet drypvis. Men jeg vil jo også mene, at de har ikke været gode nok til at analysere derude”. En komplicerende faktor, set fra forretningsrepræsentanternes side, er altså at behov ikke alene skal erkendes og formuleres, de skal også meldes ind til det rigtige projekt. I forbindelse med tilvejebringelse af den konkret beskrevne løsning, er den samlede udvikling som nævnt fordelt på 14 udviklingsinitiativer hvorfor der både er læring og politik i det at forstå og forhandle afgrænsningen mellem de deltagende udviklingsinitiativer. Vanskeligheden ved bilateral koordinering mellem dette store antal udviklingsinitiativer viser sig på et tværgående arbejdsmøde, hvor man afstemmer begreberne i den forprogrammerede verdensopfattelse, som it-løsningerne forsynes med. Den ansvarlige arkitekt beretter, at ”fx har vi … fundet op til 16 (forskellige) definitioner af begrebet restgæld og 26 definitioner af begrebet hovedstol”. Herudover kommer vanskeligheden ved at organisere det interne arbejde i et udviklingsinitiativ som samlebåndsarbejde til udtryk, da de mangler input for at komme videre. Mens de ventede på dette, vælger de at bruge tiden til at sætte specifikatører og udviklere til i fællesskab at ”sammenholde de ting (specifikation og programkode) op imod hinanden, og fandt ting… (hvor de ikke var) sikre på, at de tests der ellers var, ville komme ud i de hjørner. De fandt nogle ting, som også ville være fatale, så de fik et enormt kvalitetsløft…”. Hvordan disse afstemninger rent faktisk udfolder sig oplever jeg i praksis da jeg bliver vidne til en mail-korrespondance mellem deltagere i to udviklingsinitiativer der arbejder på gensidigt afhængige it-løsninger. En udvikler starter korrespondancen med en mail hvori han undrer sig over det svar it-løsningen får returneret i særlige situationer, når den benytter den anden it-løsnings services. Ret hurtigt udvikler dette sig til en mere og mere krads debat om hvor vidt det returnerede svar er rigtigt i situationen, eller om der skulle gives et andet svar. I denne debat ser jeg faktisk ligheder til Pfeffers udlægning af politisk sprog, idet deltagerne ”skaber en mening, som retfærdiggør egne valg og handlinger, og som diskrediterer modstanderens motiver og information” (Pfeffer, 1981:228). Fx anvendes vendinger som ”jeg er sikker på at du også kan se at det er åbenlyst forkert”, ”lige nu bliver vi holdt op imod principper, men sådanne kan man afvige fra med gode argumenter” og ”det er i hvert fald ikke os der spilder JERES tid men omvendt”. Jeg oplever at parterne taler sig mere og mere fra hinanden igennem dialogen, som jo også præges af at alle er under et enormt tidspres. It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 50
Projektledelse og projektkoordinering Samtidigt ser jeg episoden som er et helt konkret eksempel på, at der er stort behov for videndeling projekterne imellem, men at denne videndelingen sker mere pludseligt end kontinuerlig (overraskende ”fund” og pludselig mail-udveksling) mere lejlighedsvis end løbende (returkoder har ikke været diskuteret løbende) mere dæmpende end forstærkende (fornærmede medarbejdere isolerer sig) mere indirekte end direkte (starter to udviklere imellem – ikke styret af ledelsen) med forsinkelse mere end øjeblikkelig (forholdet opdages på bagkant ”tilfældigt”) Jeg ser disse forhold som indikatorer for, at projekterne indbyrdes fungerer som det Weick benævner ”løst koblede systemer” (2001:383). Umiddelbart overrasker dette mig, idet projekterne er afhængige af at modtage løsningselementer fra hinanden, og af at disse løsningselementer fungerer, som forudsat i egen løsning. Ifølge Weick betyder løs kobling at afgørende forbindelser typisk er i meget små grupper med 2-3 deltagere eller lidt flere, og at en koordineret forandring er meget vanskelig at gennemføre. Han peger på flere indsatsområder, som kræver særlig opmærksomhed i løst koblede systemer, men summerer at mikroforandringer dominerer og at man næppe kan gøre noget mere effektivt end at facilitere kommunikation og opbygge fælles konceptuelle rammer (2001:400). Jeg oplever at dette harmonerer med egne oplevelser af, at koordineringen ikke umiddelbart sker af sig selv, men kan hjælpes på vej fx ved gennem samtaler med flere projekters deltagere, at skabe en fælles referenceramme og forståelse især omkring grænsefladerne mellem projekternes løsninger. Jeg spørger en anden udvikler ”hvad gør I i praksis for at have styr på hvilke grænseflader I har, men også at have styr på om der kommer ændringer på den anden side af grænsefladen?” hvortil udvikleren svarer, at ”Det finder man ud af når man tester. (Viser ‟stiff upper lip‟) Hver gang (et infrastrukturprojekt) lavede ændringer, så røg vores service ned. Så fandt man ud af, ‟det virkede i går - hvorfor virker det så ikke i dag?‟ og så kører man trace (sporer igennem programkode) og finder ud af ‟hov den brækker sig dernede‟ og henvender man sig så til (underliggende service) så siger de ‟ja ja - vi har lavet ændringer‟. Så det var meget ad hoc”. Jeg tolker også dette som løs kobling mellem udviklingsinitiativer der ellers er gensidigt afhængige. Medarbejderen mener at koordineringen fungerer ”dårligt” og uddyber, at ”vi har på et tidspunkt troet, at ‟det gør de‟, eller et eller andet. Vi har ikke vidst hvad der skete i de forskellige projekter”. Graden af udfordringer lader i øvrigt til at It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 51
Page 1 and 2: It-udvikling: Læring og politik i
Page 3 and 4: 1 Indledning Min case Trinity: It's
Page 5 and 6: 2 Problem Morpheus: Let me tell you
Page 7 and 8: 3 Metode Neo: I just have never...
Page 9 and 10: Metode aktører i feltet og den rol
Page 11 and 12: Metode er stedet hvor man kan afpr
Page 13 and 14: Teori Jensen (2003) begrebet aktant
Page 15 and 16: Udviklere og brugere Modsat mennesk
Page 17 and 18: Udviklere og brugere paradoks, at i
Page 19 and 20: Udviklere og brugere tænker over p
Page 21 and 22: Udviklere og brugere sammenhænge t
Page 23 and 24: Hvordan oplever udviklerne brugerne
Page 25 and 26: 5.2 Kunder og interessenter Kunder
Page 27 and 28: Observationer Refleksioner flere ga
Page 29 and 30: Kunder og interessenter opgaven. Al
Page 31 and 32: Kunder og interessenter fundament k
Page 33 and 34: Kunder og interessenter betyder, at
Page 35 and 36: Kunder og interessenter udtryk for,
Page 37 and 38: Kunder og interessenter Jeg har i d
Page 39 and 40: 5.2.3 Delkonklusion: Interesseafste
Page 41 and 42: Projektledelse og projektkoordineri
Page 51: Projektledelse og projektkoordineri
Page 55 and 56: 5.3.3 Delkonklusion: Udviklingsinit
Page 57 and 58: Topledelsen som bl.a. kommer til ud
Page 59 and 60: Topledelsen igennem navngivningen o
Page 61 and 62: Topledelsen indrømme, at de ikke h
Page 63 and 64: Topledelsen er afgørende for udfal
Page 65 and 66: Topledelsen En anden vinkel fremfø
Page 67 and 68: Topledelsen især små ting, som bi
Page 69 and 70: 5.4.2 Delkonklusion: Udviklingslede
Page 71 and 72: Konklusion drypvise ændringer der
Page 73 and 74: 8 Kilder Error! Use the Home tab to
Page 75 and 76: Error! Use the Home tab to apply Ov
Page 77 and 78: Værtsorganisationens aktører Da m
Page 79 and 80: B Terminologi Terminologi Jeg har i
Page 81 and 82: Dansk Engelsk Forklaring forretning
Page 83 and 84: Dansk Engelsk Forklaring Terminolog
Page 85 and 86: Engelsk Dansk Forklaring Terminolog
Page 87 and 88: Engelsk Dansk Forklaring Terminolog
Page 89 and 90: C Uddrag af logbog Uddrag af logbog
Page 91 and 92: Observationer Refleksioner Jeg bede
Page 93 and 94: Observationer Refleksioner Da vi er
Page 95: Observationer Refleksioner Vi genne

It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?