It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Kunder og interessenter
forhold til den it- og forretningsmæssige infrastruktur”. Jeg har tidligere påvist en sproglig
institution, som skaber en polarisering og et billede af at forretningen udgøres af alle andre
enheder end netop udviklingsenheden. Denne vanemæssige opfattelse oplever jeg desværre
fører til, at behov rejst af udviklingsenheden ofte behandles som sekundære i forhold til behov
rejst af øvrige interessenter. Opfattelsen er så institutionaliseret, at det er vanskeligt at tale om
det hensigtsmæssige i at behov rejst af udviklingsenheden ikke indgår i en prioritering og
afvejning i forhold til andre behov, på samme måde som øvrige behov indbyrdes.
En projektchef fortæller hvordan han har mødt den modsatte holdning hos en projektmanager,
og at dette har været inspirerende og fremmende for hans tilgang til hele udviklingsprocessen.
Han udtaler at ”vi hedder KUDV - koncernudvikling og -it - vi er to ting. Vi er
koncernudvikling og så er vi også it. Men det er ikke et koncernudvikling via it. Vi er både
koncernudvikling og it. Det synes jeg egentlig er et meget vigtigt budskab. Det har jeg prøvet
at tage hjem til mit projekt og præge mine folk med. Hvis vi anser at vi er koncernudvikling,
så må vi jo også gerne gå ind på det forretningsmæssige område”. Denne erkendelse har jeg
dog kun mødt for alvor hos denne ene projektchef, og ikke hos nogen af de menige
medarbejdere som jeg har interviewet eller arbejdet sammen med. Jeg oplever at ideologiens
indvirkning på kravindsamling og den politiske forhandling af hvilke kompromiser og
afvejninger der skal ske mellem interessenternes krav, i vid udstrækning ikke opfattes af
projektdeltagerne. Dette harmonerer med Staceys fremstilling af, at ideologiers polariserende
virkning ofte er en ubevidst proces (2003:360). Når disse krav holdes ude af teksten i
projektets afklaringer, holdes de imidlertid også ude af konversationer mellem projektledelse
og kunde, og de kan dermed ikke påvirke den fælles intention som udspringer som
tilbagevendende tema i disse (emergens). En konsekvens heraf er i mine øjne, at når projekter
kommer i tidnød og de på denne måde har holdt udviklingsenhedens egne krav ude af
debatten, så er det relativt let for projektet at frafalde netop disse. Da disse krav jf. Nykredits
it-governance model netop er de, der skal give en langtidsholdbar infrastruktur - det
arkitekturmæssige - kan dette bidrage til at udviklingsinitiativer generelt træffer relativt
kortsigtede løsningsvalg. En medarbejder udtrykker det således, at ”vi bliver meget reaktive
og vi sætter meget lidt tid af til strategiske projekter og til at lave noget på forkant. Vi bruger
stort set alle vores ressourcer på at være reaktive og på at reparere og på at lave. Vi har efter
min mening kæmpe gæld på arkitektursiden som vi får svært ved at indfri”. Denne
arkitekturmæssige gældsstiftelse vil jeg belyse yderligere i afsnit 5.4.1.
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 34