It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Projektledelse og projektkoordinering
man kan analysere færdigt indledningsvist, dernæst udlede designet rationelt, og endeligt
realisere designet, sådan som det er designet. Larman antager fx at en undersøgelse af krav er
en forudsætning for løsningsdesign, som er en forudsætning for konstruktion af løsningen
(1998:6-15). Jeg finder i nogen grad disse ideer spejlet i Nykredits formelle udviklingsproces.
Nyere metoder, fx de såkaldte Agile (på dansk adrætte) metoder, anerkender at der sker
læring undervejs i forløbet. Cockburns syn på udviklingsforløbet er som ”en serie af
ressourcebegrænsede målorienterede kooperative opfindelses- og kommunikationsspil, hvor
det primære mål for hvert spil er produktionen og implementeringen af en it-løsning”
(2002:28). Jeg finder dog, at selv disse mere realistiske metoder, stadig forudsætter enighed
(kooperativt) og dermed underkender det politiske magtspil, samt at de fokuserer rigeligt
meget på den enkelte it-løsning, og ikke samspillet mellem emergens af den enkelte it-løsning
og simultan emergens i den øvrige it-portefølje. Sidstnævnte kan dog skyldes, at empirien bag
disse metoder især stammer fra it-virksomheder, der producerer enkeltstående it-produkter,
der ikke ligesom i Nykredit i udgangspunktet er integreret i en kompleks it-portefølje.
Om denne metode bemærker en projektchef, at ”det her projekt… har været meget…
datadrevet, kan man sige, og der er usecasene måske ikke så hensigtsmæssige, i hvert fald
ikke til at beskrive alle de her varianter af datakombinationer som kunne findes”. Den
skitserede metode opleves altså ikke at være tilstrækkelig rummelig i forhold til de mange
forskelligartede opgaver, som projekter skal løse. Selv om det der foreligger, ikke opfattes
som tilstrækkelig rummelig, opfattes det stadig som uhyre omfattende og komplekst, hvilket
en anden projektchef formulerer således: ”Der er enormt mange ting at forholde sig til.
Terminologien er ikke indarbejdet. Derfor famler vi alle sammen… vi docerer temmelig
meget metode, men vi giver ikke folk tiden til at blive metode-klædt-på så at sige, og det er jo
en fejl i projekterne, at vi ikke tager os den tid”. Det, at man skal lære metoden at kende,
mens man følger den, går igen i mine samtaler med aktørerne, og dette vurderer jeg bidrager
til, at processen bliver en læreproces. Desuden skal metoden tilpasses situationsbestemt, så
selv med erfaring med denne metode, vil der stadig i nogen grad blive tale om en læreproces.
Hvilke personer der udfylder rollerne har stor betydning for samspillet mellem aktører, og to
personer vil aldrig kunne udføre samme rolle helt ens. En projektchef beskriver fænomenet
således: ”Det er jo qua det, at der sidder en som virkelig kan det, både i hovedet og også i
praktisk udførelse, at få det kogt ned til noget som er anvendeligt og brugbart på papir også,
og som kan lave ekstrakten og præsentere det. (Afbryder sig selv.) Men du kan godt høre, at
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 39