It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Observationer Refleksioner
meningen at user stories kun er eksempler, og
at de ikke skal beskrive samtlige mulige hændelser
og handlinger i forretningsprocessen.
Til at begynde med er det mest
betaafdelingens repræsentanter der byder ind
med bidder af historien. Disse to supplerer
hinanden meget godt.
Efterhånden som historien tager form og
bliver mere konkret bliver Alfaafdelingens
repræsentant dog også aktiv og byder ind
med sine vinkler på historien.
På et tidspunkt føler jeg at de har set nok af
teknikken til at de forstår den. Jeg vil gerne
give dem aktiv frem for passiv viden, og
ønsker derfor at de indøver dette selv.
Jeg afbryder faciliteringen og siger, at nu
mener jeg at jeg har tastet nok for dem. Jeg
spørger derfor til hvem der vil have tastaturet.
Det bliver en af mine kollegaer fra KUDV
der overtager tastaturet, og som i resten af
seancen er den der skriver.
Til sidst opstår der en ny debat om hvor vidt
historien må starte og slutte med aktiviteter,
som deltagerne ikke vurderer, er helt inden
for projektets scope. Vi appellerer for, da der
egentlig ikke ligger det store arbejde fra deres
side i at tilføje dette, og da det giver os et
godt billede på hvor vi kommer fra og skal
hen rent procesmæssigt, og dermed beskriver
projektets grænser til omverdenen, så er det
værdifuldt for os at have det med. Vi enes
derfor om at det er OK.
Selve historien udfolder sig, og vi når frem til
en beskrivelse som vi finder indholdsrig,
informativ og illustrativ - dvs. en god user
story.
Uddrag af logbog
Jeg oplever indledningsvist at alfaafdelingens
repræsentant trækker sig lidt ind i sig selv da
skriveprocessen starter enten som forsvarsværk
fordi han er utryg med processen, eller
fordi hans arbejdsfelt primært er sidst i
processen. Da jeg frygter at han brænder inde
med vigtig viden prøver jeg flere gange at se
ham direkte i øjnene og forsigtigt spørge til
hans input. Til sidst oplever jeg, at han „tør
op‟ og kommer mere på banen.
Jeg har ikke overvejet denne idé inden mødet,
og har derfor ikke fortalt mine kollegaer fra
KUDV om den. Der er desværre en fra
KUDV, der tilbyder at tage tastaturet. Jeg
oplever at forretningsdeltagerne er lettede da
dette sker og tilfredse med situationen. Senere
har de dog lidt bøvl ud af at skulle have en fra
KUDV til at forstå termerne fra forretningen,
men de virker stadig ikke villige til at tage
tastaturet. Jeg opfatter det ikke som et
kardinalpunkt og beslutter at lade det ligge.
Jeg oplever at debatten om scope ikke er helt
så skarp til sidst, og at alfaafdelingens
repræsentant egentlig også er OK med
beslutningen om, at user stories godt må
starte og slutte uden for projektets snævre
scope.
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder xxii