It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Projektledelse og projektkoordinering
en brugergrænseflade når jeg var færdig med at kode… i et normalt (projekt), så har man jo
det hele… vi fandt ud af, at (visse data) ikke bliver gemt som vi egentlig regnede med, så der
er nogle usikkerheder og nogle ups‟er, der dukker op under vejs” og hvis ikke man ligefrem
fremover fordeler brugergrænsefladen ud på delprojekter, så foreslår hun at man organiserer
sig mere som en matrix i forhold til denne del, dvs. som hun udtrykker det ”i min verden så
burde vi nok hver gang have haft en person fra (brugergrænsefladen) med i vores projekt,
som måske både kørte heroppe hvis vi skulle have den her del så skulle den her person sidde
med det her overblik (og) skulle også have haft et ben i vores lejr”. Hun supplerer, at et andet
projekt i koordineringen ”har haft et tæt samarbejde med (projektet der laver
brugergrænsefladen) og der har de kørt meget mere hånd-i-hånd - det er i hvert fald hvad jeg
forstår på dem. Det har vi bare ikke. Hvorfor? Jeg har ikke kunnet rumme mere”. Jeg oplever
her et stort behov for en organisering af arbejdet, som skaber fælles viden, frem for det
(misforståede) koncept om videndeling som kopiering af viden fra person til person.
En udvikler oplever presset fra kundesiden idet hun har svært ved at gennemtvinge
ændringsstyring eller få lukket for den fase af løsningen, som de er i gang med, og hun
fortæller, at ”i vores integrationsfase sidder vi stadig og nyudvikler, fordi der kommer ting
frem som (forretningsrepræsentanterne) ikke kan leve uden. Så er det så det, at vi er for
dårlige til at analysere? Måske! Men omvendt så må man jo også lære, at på et tidspunkt er
toget kørt, og så må du vente til fase to med at få de her ting med”. Det sjove, eller måske
ligefrem det paradoksale, er her at det netop ikke lader til, for mig, som observerende
deltager, at ”man må lære, at toget er kørt”, men tværtimod som om det tolereres, eller måske
tilgives, at man ændrer ønsker og præferencer hele vejen igennem.
Weick citerer Starbuck og Milliken for at mene, at ”retrospekt fejlagtigt slutter at fejl skulle
have været forudset og at gode opfattelser, god analyse og god diskussion vil føre til gode
resultater” (1995:28) hvilket lader til at mane bemærkningen om at ”vi er for dårlige til at
analysere” i jorden. Det er nok snarere organiseringens natur der skaber udfordringerne.
Tilsyneladende er forretningsrepræsentanterne i en stadig læreproces, hvilket harmonerer med
det jeg har beskrevet om formering af behov tidligere i afsnit 5.1 og 5.2, så det ville næppe
tidligere have været muligt at formere disse. At de inkrementelle ændringer samlet set er
signifikante for projektets omfang fastslår udvikleren, idet udviklingsinitiativet efterhånden er
gået fra at skulle kunne producere 5 typer af dokumenter, til nu at skulle kunne producere 13.
Om årsagen til, at kravene ændrer sig siger udvikleren, at der ”var nogle dokumenter, der lå i
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 49