It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Projektledelse og projektkoordinering
beslutningsprocesser, også blandt de der ikke er rationelle. Jeg oplever her klare præferencer
hos aktørerne for visse af disse måder at træffe beslutninger på, og at en oplevelse af
beslutningskvalitet altså ikke nødvendigvis forudsætter rationalitet.
Jeg har i det ovenstående argumenteret for, at den historiske opfattelse af it-faget som
rationelt, som stadig hænger ved, medvirker til at fastholde rationalitet som legitimt tema, selv
om løsningsvalg reelt emergerer igennem en kompliceret læreproces. Dermed er den
omfattende produktion af skriftlige beslutningsgrundlag primært en øvelse der tjener til
legitimering af valg der mere træffes på andre præmisser. Dette opfattes som delvist
meningsløst og yderst frustrerende. Udviklingsinitiativer har altså tendens til at jagte en falsk
entydighed i specifikationer som skjuler interessekonflikter, politisk spil og processens
uforudsigelige delvist selv-organiserende karakter som læreproces.
Udviklingsinitiativ som proces frem for struktur
En arkitekt oplever, at ”dem der er udadvendte i deres afklaring… de kommer bedre i mål end
dem der selv alene vide”. Arkitekten uddyber, at den der bliver spurgt, jo også opnår meget
indsigt i hvad der foregår, ved at lytte til de spørgsmål der verserer, så han oplever
interaktionen som udbytterig for begge parter. Der er også forskel på hvor proaktive folk er.
En tilfreds medarbejder beretter om en projektchef, der ”hvis han fx hører rygter om, at (den
produkt-/fagligt ansvarlige) er utilfreds med et eller andet, så sørger han for at ringe og få
det afklaret med det samme”.
En projektchef udtrykker tilfredshed med den sparring de har fået på arkitekturområdet ”så
synes jeg at det var godt at vi har fået arkitektkompetencer involveret i projektet. Nogle gange
kan det være lidt en belastning, hvis man føler at man har behov for at køre hurtigt derudaf,
så får man noget hjælp som betyder, at man skal lave nogen iterationer, men resultatet bliver
bedre, og det bliver også mere bredt funderet i organisationen. Dvs. det vi kommer ud med til
allersidst - der er større accept af det der er lavet, kan man sige. Det er jo så godt for
projektet, men på længere sigt er det også godt for virksomheden, at der har været flere øjne
på det. Der er ingen tvivl om, at produktet er blevet anderledes, fordi vi har fået
arkitekturstøtte ind undervejs, og det er helt sikkert til det bedre”. Om det at blive beriget af
input fra eksperter uden for projektgruppen siger en projektchef, at selv om ekspertens
synspunkter og projektets udvikleres synspunkter har divergeret og givet en del konflikter og
lange seje møder, så har det også ”været meget sundt at få det ind der, så vi har både fået
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 46