It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Projektledelse og projektkoordinering
det er faktisk svært”. Umiddelbart overrasker det mig, at ledelsen tilsyneladende accepterer, at
det er så usikkert om de mange dokumenter fører til indsigt i hvilke forandringer der bør
foretages. Sammenholdt med ovenstående beskrivelse af opfølgning på indsatsen i sig selv,
mere end resultatet, kan det dog også ses som udtryk for at ”aktivitet kan substituere for
evaluering af resultat eller indvirkning af aktivitet” (Pfeffer, 1981:220). Jeg spekulerer på, om
ledelsen accepterer det, fordi forandringer ville medføre magtforskydninger som ikke er
ubetinget gode for magthaverne, og der dermed kan fungere som forsvarsrutine (Stacey
2003:113-115), eller om ledelsen slet ikke er bevidst om dette?
Jeg har i det ovenstående præsenteret den formelle metode for udviklingsinitiativers proces,
som er designet til at give projektledelsen kontrol med et forløb, der realiserer en
velfungerende løsning på interessenternes behov. Forløbet er opdelt i temporale faser, hvor
kunden er garant for at interessenternes behov afstemmes og krav udledes. Udviklings-
initiativet udarbejder dernæst et beslutningsgrundlag for et rationalt valg af mest optimale
løsning til disse krav, og frembringer den valgte løsning. Herefter overtager kunden helt eller
delvist ansvaret for implementering af denne samt for at høste de forretningsmæssige fordele.
Jeg har desuden argumenteret for, at selv om metoden er enkel, og måske ligefrem naiv, og de
enkelte dele hver for sig er forståelige, er summen overvældende, svær at praktisere, og især
svær at mestre til et niveau, hvor man har overskud til at træde to skridt tilbage og uddrage
den rigtige essens af de omfangsrige detaljer. Da mange medarbejdere kun har begrænset
kendskab til den metode der anvendes, og da metodens proces udfolder sig afhængigt af
personer og disses gensidige relatering bliver processen delvis selv-organiserende og meget
forskellige fra et udviklingsinitiativ til et andet. I evalueringen af denne uforudsigelige proces
fokuseres der på input som mål for indsats frem for på måling af en opnået effekt.
Læring om løsningsformering
En projektchef beretter om et længere forløb han netop er ved at afslutte, hvor løsningens
udformning har været behandlet i og uden for projektgruppen og beslutninger om enkelte
facetter har været eskaleret til chefgruppen. Dette har projektchefen oplevet som ”en lang
proces… måske over et par måneder, og det var unødvendigt at det skulle tage så lang tid.
Det var nok en nødvendig proces, for ligesom at synliggøre, også over for de projektdeltagere
jeg havde, at vi vil egentlig gerne lave en (bestemt løsning), og vi vil egentlig gerne honorere
de (principper) der nu var. Det var vigtigt for mig at få slået fast. At det så tog noget
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 41