It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Recommendations

Info

Kunder og interessenter sig ens. Man kan dog også tolke episoden som udtryk for en interessekonflikt mellem de to forretningsenheder. Det er kun alfaafdelingen der tidligere har udtrykt ønske om bedre datagrundlag, mens betaafdelingen tidligere har udtrykt ønske at optimere kundevendte processer. Jeg vurderer dermed at projektgruppens valg af midler er mest i tråd med betaafdelingens interesser, og jeg oplever også dennes deltagere som mest konstruktive. Jeg ser også dette som et eksempel på det, som Weick benævner forstærkende og dæmpende virkning i kausale løkker (1979:72-84), hvor det initialt større interessesammenfald mellem udviklingsenheden og betaafdelingen fører til mere åbenhed, mere interaktion, mere afstemning og endnu større interessesammenfald, hvorimod det omvendte er tilfældet i relationen til alfaafdelingen. I disse løkker er der ikke en tydelig årsag og en tydelig virkning, men cirkulære hhv. forstærkende og dæmpende påvirkninger. Jeg har i det ovenstående argumenteret for, at de intentioner udviklingsinitiativet skal forfølge, og de behov det skal indfri, formeres i social interaktion mellem interessenterne og udviklingsenhedens medarbejdere, som illustreret igennem processen i nedslaget. Den opgave der er stipuleret i oplægget til processen, er i sin natur flertydig, og giver derfor mulighed for divergerende udlægninger. I forhandlingen om udlægning af hvilken opgave udviklingsinitiativet skal forfølge, bruger aktørerne deres magtbase til at søge indflydelse og påvirke forhandlingsresultatet samt agitere politisk for at retfærdiggøre valg og handlinger så deres egen enheds interesser varetages bedst muligt. Det politiske spil intensiveres op til en beslutningsanledning, hvor forhandlingsresultatet vil blive stadfæstet på en måde som kan opfattes som en bindende fortolkning. 5.2.2 Formering af krav til udviklingsinitiativer Tematisk sprogdannelse: Kløften mellem forretning og it Som analytiker finder jeg i refleksion over ovenstående hændelsesforløbet, at det er vigtigt at bemærke at forretningen netop ikke optræder som en homogen enhed. Konflikter mellem udviklingsenheden og forretningsenheder er ikke nødvendigvis større eller anderledes end mellem interessenter indbyrdes. Derfor kan det umiddelbart undre, at termerne ”forretningen og it”, ”konflikten mellem forretning og it” samt behovet for at ”bygge bro mellem forretning og it” er tilbagevendende temaer i de konversationer jeg er vidne til i udviklingsprocessen. Jeg oplever endda ofte termerne it og forretning anvendt om henholdsvis de medarbejdere, der arbejder professionelt med it, og de medarbejdere der ikke gør. Denne terminologi It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 30
Kunder og interessenter betyder, at forretningen kommer til at dække over alle forretningsenheder på nær udviklingsenheden, hvorved der dannes et ‟dem og os‟ billede af to afsondrede dele af virksomheden. Officielt tales der om at forene de to dele af virksomheden, og fx italesættes arkitekter ofte som brobyggere mellem forretning og it eller, som en medarbejder siger: ”dem som skal sørge for sammenhæng til forretningen”. En brobygning implicerer dog at der i udgangspunktet er en afstand mellem de to grupper og dermed behov for en bro jf. figur 5. Figur 5 - En bro tegner implicit et billede af et skel, kilde: egen tilvirkning. Som tema i de fortløbende dialoger opfatter jeg termerne som objektgjorte (reified) symboler, jf. Staceys adskillelse af typer af symboler (2003:354), som anvendes så ofte og så selvfølgeligt at de har opnået en vanemæssig brug og er blevet en sproglig institution (2003:355). Dermed er det blevet så indgroet i aktørernes adfærd at tænke disse to dele af Nykredit som adskilte, at det sætter rammer for handlinger som der ikke stilles spørgsmål ved, hvilket kan bidrage til at fastholde eksisterende magtdifferentialer (Stacey, 2003:367). Der tales endvidere om, at it skal blive bedre til at tale forretningens sprog, hvilket skaber et billede af et fælles sprog i hele forretningen, som kun udviklingsenheden ikke deler. Min opfattelse er imidlertid, at jargonen mellem forskellige forretningsenheder adskiller sig lige så markant fra hverandre, som fra jargonen i udviklingsenheden. Frem for at iscenesætte arkitekter som brobyggere kunne vi forsøge at skabe en identitet som det Weick benævner ”konceptuelle terapeuter”, der hjælper forretningsenheder til fælles nytænkning ved at ”formulere fælles sprog, konsolidere, editere, repunktuere samt udfordre med positiv omskrivning” (2001: 400). Jeg har i det ovenstående argumenteret for at metaforen om at bygge bro mellem forretning og it er en vanemæssig sproglig institution, der fremmaner et billede af en kløft mellem udviklingsenheden på den ene side og forretningsenhederne på den anden side, og som dermed har en polariserende virkning mellem disse enheder. Tilsvarende fremmaner vendingen at tale forretningens sprog et billede af, at forretningen har et fælles sprog som i særlig grad adskiller sig fra udviklingsenhedens sprog. It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 31
Page 1 and 2: It-udvikling: Læring og politik i
Page 3 and 4: 1 Indledning Min case Trinity: It's
Page 5 and 6: 2 Problem Morpheus: Let me tell you
Page 7 and 8: 3 Metode Neo: I just have never...
Page 9 and 10: Metode aktører i feltet og den rol
Page 11 and 12: Metode er stedet hvor man kan afpr
Page 13 and 14: Teori Jensen (2003) begrebet aktant
Page 15 and 16: Udviklere og brugere Modsat mennesk
Page 17 and 18: Udviklere og brugere paradoks, at i
Page 19 and 20: Udviklere og brugere tænker over p
Page 21 and 22: Udviklere og brugere sammenhænge t
Page 23 and 24: Hvordan oplever udviklerne brugerne
Page 25 and 26: 5.2 Kunder og interessenter Kunder
Page 27 and 28: Observationer Refleksioner flere ga
Page 29 and 30: Kunder og interessenter opgaven. Al
Page 31: Kunder og interessenter fundament k
Page 35 and 36: Kunder og interessenter udtryk for,
Page 37 and 38: Kunder og interessenter Jeg har i d
Page 39 and 40: 5.2.3 Delkonklusion: Interesseafste
Page 41 and 42: Projektledelse og projektkoordineri
Page 55 and 56: 5.3.3 Delkonklusion: Udviklingsinit
Page 57 and 58: Topledelsen som bl.a. kommer til ud
Page 59 and 60: Topledelsen igennem navngivningen o
Page 61 and 62: Topledelsen indrømme, at de ikke h
Page 63 and 64: Topledelsen er afgørende for udfal
Page 65 and 66: Topledelsen En anden vinkel fremfø
Page 67 and 68: Topledelsen især små ting, som bi
Page 69 and 70: 5.4.2 Delkonklusion: Udviklingslede
Page 71 and 72: Konklusion drypvise ændringer der
Page 73 and 74: 8 Kilder Error! Use the Home tab to
Page 75 and 76: Error! Use the Home tab to apply Ov
Page 77 and 78: Værtsorganisationens aktører Da m
Page 79 and 80: B Terminologi Terminologi Jeg har i
Page 81 and 82: Dansk Engelsk Forklaring forretning
Page 83 and 84:
Dansk Engelsk Forklaring Terminolog
Page 85 and 86:
Engelsk Dansk Forklaring Terminolog
Page 87 and 88:
Engelsk Dansk Forklaring Terminolog
Page 89 and 90:
C Uddrag af logbog Uddrag af logbog
Page 91 and 92:
Observationer Refleksioner Jeg bede
Page 93 and 94:
Observationer Refleksioner Da vi er
Page 95:
Observationer Refleksioner Vi genne
show all

It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?