It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kunder <strong>og</strong> interessenter<br />
fundament kan bidrage til at vække en følelse af rettidighed. Selv anvender jeg metaforen<br />
med at ”regne baglæns”, hvilket jeg analytisk kan se en vis fornuft i, da forretningsdeltagerne<br />
alle har en eller anden form for økonomisk (modernistisk) baggrund, <strong>og</strong> dette kan derfor<br />
fremmane en stemning af at projektet følger en rationel (korrekt) proces. I konversationen<br />
udspiller der sig med andre ord en politisk duel, hvori ”maleriske vendinger” (Pfeffer,<br />
1981:215) bruges til at ”skabe en mening, som retfærdiggør egne valg <strong>og</strong> handlinger, <strong>og</strong> som<br />
diskrediterer modstanderens motiver <strong>og</strong> information” (Pfeffer, 1981, 228).<br />
Situationen hvor alfaafdelingens repræsentant refererer chefens opfattelse ved at sige ”at det<br />
er Hr. Alfa-chef der er kunde på projektet, <strong>og</strong> hans opfattelse er, at projektet skal fokusere på<br />
(alfa)engagementet”, opfatter jeg retrospektivt på tilsvarende vis som et forsøg på at opnå<br />
legitimitet. Som linieleder har Hr. Alfa-chef større positionsmagt end deltagerne på selve<br />
mødet, <strong>og</strong> ved at citere ham trækker enhedens repræsentant ham så at sige ind i rummet.<br />
Mit modsvar i dial<strong>og</strong>en anskuer jeg analytisk som et forsøg på at fremmane en fælles fjende,<br />
da jeg som menig i <strong>udvikling</strong>senheden ikke kan matche kundens positionsmagt. Min appel om<br />
at arbejde på at frembringe det bedst mulige beslutningsgrundlag, for at sikre projektet<br />
ressourcer i forhold til alle de andre ventende projekter, kan dermed igen anskues som en<br />
politisk gestus. Min refleksive kommentar til den måde processen udfolder sig på, om at ”jeg<br />
oplever, at vores appel accepteres i hvert fald umiddelbart, men den beroliger kun deltagerne<br />
[især alfaafdelingens] i kort tid”, antyder, at jeg måske allerede på dette tidspunkt er klar over<br />
at appellen opfattes som politisk, <strong>og</strong> at accepten mere er et udtryk for at jeg midlertidigt har<br />
succes med at legitimere mit eget politiske virke, snarere end reelt at overbevise deltagerne<br />
om, at vi har sammenfaldende mål <strong>og</strong> præferencer med hensyn til midler.<br />
Selve det beslutningsmøde som forløbet producerer et beslutningsoplæg til, opfatter jeg som<br />
en lejlighed til at skabe en bindende fortolkning (committed interpretation). ”Når handlinger<br />
er uigenkaldelige, offentlige <strong>og</strong> frivillige vil søgen efter forklaringer blive mindre kausal fordi<br />
mere er på spil. Bindende fortolkning fokuserer meningsdannelsesprocessen på tre ting: en<br />
forløbet handling, socialt acceptabel retfærdiggørelse for denne handling, <strong>og</strong> potentialet for<br />
efterfølgende aktiviteter til validering af, eller trussel mod, retfærdiggørelsen. Binding fører<br />
til mønstre <strong>og</strong> slutteligt til det vi opfatter som designs” (Weick, 2001:13-14).<br />
Opfattes kontroverserne som en magtkamp mellem <strong>udvikling</strong>senheden <strong>og</strong> forretningen kan<br />
det umiddelbart virke forvirrende at repræsentanter fra de to forretningsenheder ikke opfører<br />
<strong>It</strong>-<strong>udvikling</strong>: <strong>Læring</strong> <strong>og</strong> <strong>politik</strong> i <strong>rationelle</strong> <strong>klæder</strong> 29