It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Projektledelse og projektkoordinering
kalendertid, og lidt rigeligt, det var så ærgerligt kan man sige. At det så endte med et andet
resultat, det var så bare det udfald der måtte være der, men de folk jeg havde i mit projekt, de
stod og blev meget usikre på, jamen, bliver det nu det ene eller det andet, fordi den ene dag
kunne jeg komme tilbage og sige: Nu gør vi det her, og den anden dag kunne jeg komme
tilbage og sige: Nu gør vi det her”. Det at projektchefen kan komme tilbage på forskellige
dage med forskellige dessiner kunne tolkes som politisk spil mellem uenige aktører der på
skift øver indflydelse, men kunne også tages som udtryk for at præferencerne med hensyn til
løsningens udformning formeres igennem sociale relationer og interaktioner mellem alle
aktørerne (Blumer, 1969:12), såvel projektchefens egne præferencer som de personer han
drøfter disse med. Som observerende deltager i rollen som arkitekt har jeg været involveret i
disse drøftelser med ledelsen, og jeg vurderer at det mere er sidstnævnte forhold der gør sig
gældende, altså at ledelse og projektgruppe gennemgik en kollektiv formering af præferencer.
En projektchef fremfører, at han mener, at formuleringen af modeller og afklaringer er en
”erkendelses og forståelsesproces, som hjælper den enkelte” og tilføjer at der mangler en
forståelse af det mentale i processen, dvs. vi laver det her ”for at vi skal blive klogere! Vi
strukturerer den måde du genererer viden på. Ikke fordi at det skal udgives i mange fine bind,
og der er 14.000 læsere der sidder klar, men det er for at du selv bliver klogere”.
Figur 7 - Indsigtsfulde aktører som hovedprodukt og dokument som biprodukt, kilde: egen tilvirkning.
Hermed opfattes de dokumenter der frembringes som et biprodukt og de indsigtsfulde
medarbejdere der udvikler sig igennem processen som hovedprodukt af denne læring, hvilket
jeg har søgt at illustrere i figur 7. Dette syn finder jeg spejler Weicks famøse læresætning
”How can I know what I think until I hear what I say”, og hans tanker om meningsdannelse
(1995:61-62), herunder at formuleringen af indtryk og fortolkninger er et led i formeringen af
egen viden, dvs. læring. Med andre ord udspringer selve læringen af en konversation, enten en
tavs indre konversation eller en konversation med andre, men ikke af selve indtrykket alene.
Projektchefen i dette interview har erkendt, at medarbejderne gennemgår en
erkendelsesproces og en læring, men han oplever, at han står relativt alene med denne
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 42