It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder - brahm.dk

Topledelsen
Den løse kobling har altså konsekvenser for kommunikationen om beslutningsprocessen til
projektdeltagerne. Når de ikke deltager på møderne oplever de ikke den nonverbale
umiddelbare reaktion på kommunikationen, som typisk er en indikation af de umiddelbare
følelsesmæssige reaktioner på måden der kommunikeres på, og som derfor ville kunne
indikere over for taleren, om der anvendes de rette argumenter i forhold til det i ledelsen
socialt acceptable. Når denne respons går tabt, kan projektdeltagerne ikke justere deres
argumentation til næste gang, og en mulighed for en læreproces går tabt (Weick, 2001:398-
400). Bemærkningen om den stående joke kan man se som et skyggetema (Stacey, 2003:364)
om manglende åbenhed og videndeling mellem ledelse og menige medarbejdere. Det formelle
legitime tema er tilsyneladende, at viden kan formidles skriftligt, og at projektgruppen ikke
har behov for at vide, hvordan status modtages i ledergruppen. Denne holdning udfordres dog
af de menige medarbejdere og af projektchefer, men ikke helt åbent. Det foregår i mindre
grupper med større indbyrdes fortrolighed, hvilket netop er kendetegnende for skyggetemaer.
Datoer som politisk bestemte ”selvopfyldende profetier” lader desuden til at være et
tilbagevendende tema i de konversationer jeg her med aktører i feltet. En udvikler oplever fx,
at ”stadigvæk så hedder det jo en produktionsdato den (konkret dato). Den kan jeg så godt
betvivle, men det regner jeg med, at der er nogle mennesker, som har mange flere stjerner på
skuldrene, som bestemmer” og det påvirker hendes arbejde, for det bliver underlagt nogle
rammer, som hun ikke føler at hun kan påvirke. Derfor må alt andet så styres ud fra disse
rammer - en helt Foucault‟sk selvdisciplinering (2002) - hvilket hun udtrykker således, at
”datoen har været givet på forhånd. Det er jo typisk Nykredit, at først så laver vi en dato, og
så finder vi bagefter ud af hvad vi skal lave”. Her skal det bemærkes, at dem der har sat
datoen jo nok mener, at de havde noget at have det i, men det interessante ved udtalelsen er, at
den viser, at opfattelsen blandt medarbejderne er, at datoen er et diktat baseret på præferencer
og ikke baseret på en udregning af hvor længe medarbejderne vil være om at gennemføre en
konkret arbejdsmængde. En medarbejder supplerer, at ”Nykredit kulturen siger også, at når
beslutningen nu en gang er truffet, så er den utrolig svær at lave om. Den eneste mulighed
man har, det er at gøre det alligevel på en anden måde - det bliver der så til gengæld set
igennem fingre med som regel, hvis det går godt” hvilket jeg opfatter som værende meget lig
Weicks beskrivelse af bindende fortolkninger (2001:13-14). Disse kan ikke ændres formelt,
men afvigelser, som bliver opfattet som fornuftsprægede, ses der gennem fingre med - eller
det belønnes måske ligefrem.
It-udvikling: Læring og politik i rationelle klæder 62