Det fortrngtes tilsynekomst

fundet druknet af Hr. Stork i de druknedes dødningehus og er blevet begravet som selvmorder.
Herefter har huset været forbundet med død. Det er blevet et hus, hvori det spøger.
Men brødkonen på hjørnet trak på skuldrene og beklagede det unge, smukke ægtepar,
som hun mente snart ville hjemsøges af sygdom og ulykke, fordi fem lig i et halvt år var
båret ud af huset, og hvor ofte man end havde overkalket den i muren indridsede skrift,
kom den dog snart igen til syne. ”Et forbandet hus!” stod der, som med rødkridt, og alle
de gamle koner ved kanalen kaldte det en blodskrift.(10-11)
Men hvad er det for en forbandelse, der hviler over dette hus? Og hvad er det, der spøger? Disse
spørgsmål vil jeg forsøge at besvare i den følgende analyse.
Kvinden og spøgelset
Det er først og fremmest Johanne, der har en fornemmelse for spøgelset. Hun kaster ængstelige
blikke mod farbroderens tomme stol i krogen, og når månen skinnede ind på den gennem de små
vinduesruder, var det hende undertiden som om han sad der endnu, men bleg og blodig og med
dryppende lokker.(11) Det er hende, der fornemmer det uhyggelige stærkest. Og da hun i mørke
bevæger sig op på loftet, hvor den gamle mesters ubrugte kiste står, væltes hun omkuld.
Jeg ville have bedt dig hente lysene; men jeg skammede mig, og da trækvinden blæste
lyset ud i lygten deroppe, var det som en dødnings kolde åndepust berørte mig – jeg
stødte i mørke på ligkisten og syntes at kistelåget hævede sig – og så tabte jeg sans og
samling i min barnagtige forfærdelse. (12)
Idet kistelåget åbnes kommer der noget ukendt frem, der forfærder Johanne, og efterlader hende
bleg og livløs. Johanne betegner sig her som barnagtig og bruger ordet ”skam” om sin oplevelse.
Men hvad er det Johanne skammer sig over? En følelse af skam i mødet med spøgelser kan også
findes i Henry James’ Skruen strammes, hvor guvernanten efter et møde med spøgelset føler sig
uren og derfor undlader at gå i kirke. 118 Hos James kan denne følelse fortolkes psykoanalytisk og
altså forbindes med en fortrængning af seksualitet 119 , og det gælder da også her hos Ingemann. Ud
fra et psykoanalytisk perspektiv peger Johannes ængstelige blikke mod farbroderens stol på et
uafklaret faderforhold. Er det muligt at Johanne, på trods af at hun er kone og moder, indeholder en
fortrængt seksualitet, og at seksualiteten er noget farligt eller uhyggeligt for hende?
118 James 1998 s.42
119 Hvilket det da også er blevet gjort af bl.a. Edmund Wilson.
31