Det fortrngtes tilsynekomst

sættes fokus på afstanden mellem tegn og mening, og dette sker enten ved, at det fantastiske
forsøger at give det usigelige et navn: det, der kun er skygge og fravær, forsøger det fantastiske at
visualisere og verbalisere, eller modsat adskilles ord og mening, idet der bruges navne uden at disse
korresponderer med fysiske ting. 163 Sproget går således i opløsning, og det fantastiske bliver en
tomhedens og adskillelsens diskurs. Når tekster først påstår forbindelse med virkeligheden for
derefter at bryde med denne og lade ukendte og overnaturlige elementer bryde ind i den, sætter disse
også fokus på deres egen status som litteratur.
Jackson nævner da også spøgelset, der ifølge hende ofte nærmer sig det, som Todorov
definerer som det vidunderlige, men effekten af spøgelset er alligevel fantastisk. Hun beskriver
spøgelserne således: They disrupt the crucial defining line which separates ’real’ life from the
unreality of death, subverting those discrete units by which unitary meaning or ‘reality’ is
constituted. 164 Dermed er spøgelseshistorien ifølge Jackson netop et eksempel på en dialog mellem
det virkelige og det fiktive, og hun citerer Gillian Beer: With the ghost story the fictional takes place
in the everyday. 165
163 Jackson 1998 s. 41
164 Ibid. s. 69
165 Ibid. s. 69
49