ECCO i et teknologihistorisk perspektiv Marianne Toft ... - Nadja Lund

TEKSTIL- OG BEKLÆDNINGSINDUSTRIEN I DANMARK
I Bredebro i Sønderjylland ligger som sagt et af det moderne Danmarks industrieventyr, nemlig
ECCO Sko A/S. Virksomheden er i dag et internationalt, velrenommeret og anerkendt brand, som
kendetegnes af design, kvalitet og komfort. Virksomheden har opnået stor succes på det nationale
såvel som på det internationale marked, hvilket har betydet, at den i dag er en af verdens største
skoproducenter.
Men hvilke nationale betingelser kan tænkes at have haft betydning for denne succes? Vi vil med
udgangspunkt i Porters Nationale Diamant undersøge dette nærmere.
Faktorbetingelser
De basale faktorer
Stifter Karl Toosbuys mission med ECCO var at skabe verdens bedste kvalitetsfodtøj. De basale
faktorforhold i Danmark er dog ikke synderligt gunstige for Tekstil- og beklædningsindustrien.
Danmark er hverken i besiddelse af nogle helt specielle naturressourcer eller særligt fordelagtige
klimaforhold, og arbejdskraften, såvel den ufaglærte som den faglærte, er relativt dyr i forhold til
mange andre lande. ECCO ville ikke kunne sikre sin overlevelse, hvis virksomheden udelukkende
producerede sko i Danmark, da Danmark ikke kan hamle op med de lave lønninger, som ECCO kan
ansætte arbejdskraft til på sine fabrikker andre steder i verden. Danmark er altså for dyrt et land
til at drive en produktionsvirksomhed som ECCO i, da danskerne er veludannede, og mindsteløn-
nen samtidig er høj. 144 Dette indså man da også tidligt i ECCO, hvilket resulterede i, at virksomhe-
dens internationaliseringsproces, som tidligere nævnt, startede allerede i 1974. 145
Til gengæld er det helt basalt for Tekstil- og beklædningsindustriens opståen i Danmark, at vi har
en lang og stolt tradition for solidt håndværk og funktionelt design. Danmark er generelt kendt i
udlandet for unikt design og god kvalitet, som rækker helt tilbage til store designnavne som Poul
146
Henningsen og Arne Jakobsen.
144
Se bilag 3
145
Andreasen, Vonsild og Pedersen (1994): p. 25
146
Qvortrup (2005): p. 2
40