Bygherrevejledning - Overblik

More documents

Recommendations

Info

Reststyrelser besidder normalt ikke byggeteknisk viden. Ofte vil der kunne opstå behov for bygherrerådgivningsbistand. Slots- og Ejendomsstyrelsen vil bistå reststyrelserne med at vurdere, om opgavens kompleksitet og bygherrens organisering kræver en sådan bistand for bygherrerådgivning. Bygherren skal dog selv træffe en række afgørende beslutninger om byggeriet. Bygherreindsatsen er i høj grad afgørende for, om byggeriet bliver vellykket. Bygherrer, der er usikre eller træffer forkerte beslutninger, kan påføre byggeriet store ekstraudgifter og funktionsmæssige forringelser. Organiseringen af statens ejendomsadministration og statens byggevirksomhed blev ved beslutningen om gennemførelsen af SEA-reformen (Statens Ejendomsadminstration) ændret i år 2001. Hovedsigtet i reformen er at gøre statens lokaleforsyning mere markedsorienteret for at sikre større dynamik i kapitalforvaltningen og større effektivitet i de statslige brugeres lokaleanvendelse gennem indførelse af husleje i videst muligt omfang. Som et led i reformen er ejerskabet af alle administrationsbygninger og lignende tildelt Slots- og Ejendomsstyrelsen, mens alle universitetsbygninger og lignende er tildelt Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. Der er med gennemførelsen af reformen indført husleje for ca. en fjerdedel af statens bygningsmasse, og det er tanken, at andre statslige områder senere medtages under den nye ordning. Med indførelsen af huslejebetaling for brugerne af statslige bygninger er det også besluttet, at lejerne får frit leverandørvalg, hvilket betyder, at lejekontrakten med den statslige ejervirksomhed kan opsiges, hvis lejer kan opnå bedre tilbud hos et privat ejendomsselskab. Dette gælder dog ikke for centraladministrationen i hovedstadsområdet, som skal leje bygninger ejet eller lejet af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Ved nye byggeopgaver, såvel nybyggeri som større byggearbejder omfattet af SEA-reformen, vil det være såvel Slots- og Ejendomsstyrelsen som Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger, der varetager bygherrerollen, og udgifterne til byggeaktiviteten afspejles for den statslige lejer i huslejefastsættelsen. 1.3 Hjælp til statslige byggerier Bygherrevejledningen er et hjælpemiddel ved statslige byggerier. Vejledningen omfatter ikke anlægsvirksomhed, men dog anlægsarbejder i tilslutning til byggearbejder. Bygherrevejledning 2003 Indledning 11
Vejledningen er i hovedsagen skrevet med henblik på nybyggeri, men kan også anvendes ved om- og tilbygningsarbejder. Vejledningen retter sig ikke direkte til andre offentlige bygherrer end staten, men erfaringerne har vist, at vejledningen i betydeligt omfang også anvendes af andre, herunder kommunale bygherrer og byggeriets virksomheder. Vejledningen gennemgår en byggesags typiske forløb, men kan ikke forventes at dække alle problemer, der kan opstå under en byggesag. Vejledningen sigter i første række på: • at pege på de valg og beslutninger, som bygherren skal træffe, og i hvilken rækkefølge disse bør eller skal træffes • at give oplysning om hvilken bistand, der kan fås til at løse opgaverne • at være huskeliste for bygherren • at angive, hvordan bygherren kan disponere i overensstemmelse med statens byggepolitik • at give en oversigt over forskrifter af betydning for bygherren. 1.4 Tredelt vejledning med stikord Vejledningen er udarbejdet som en håndbog med stikordsregister. Vejledningen består af en indledende del med en oversigt over indholdet (kapitel 2), en del om tilrettelæggelse af byggeopgaven med en oversigt over væsentlige beslutninger (kapitlerne 3-8) og en del om faserne i byggeprocessen (kapitlerne 9-15). I de indledende kapitler er også omtalt andre former for dækning af et lokalebehov, såsom køb og leje af eksisterende byggeri og OPP-kontrakter. I vejledningens enkelte kapitler er omtalt en række væsentlige administrative bestemmelser, der direkte regulerer den statslige byggevirksomhed, fx statsbyggeloven og forskrifter udstedt i medfør heraf. Andre forskrifter, fx i henhold til bygge-, plan- og arbejdsmiljølovgivningen, er i almindelighed ikke behandlet. Med hensyn til øvrig lovgivning og forskrifter, som kan få betydning for en byggesags tilrettelæggelse, henvises til foreliggende lovsamlinger og til internetsider, jf. bilag 2. I vejledningen omtales ikke egentlige tekniske bestemmelser, normer og standarder, som har betydning for projektering og udførelse af byggeri. Vejledningens bilag 1 er en oversigt over de forskrifter, der er nævnt i vejledningen. De fleste forskrifter kan findes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside (www.ebst.dk). 12 Indledning Bygherrevejledning 2003
Page 1 and 2: Bygherrevejledning Forskrifter og g
Page 3 and 4: Bygherrevejledning 2003 - Forskrift
Page 5 and 6: 7. Teknisk rådgivning ............
Page 7 and 8: Bilag 1, Oversigt over forskrifter
Page 9 and 10: 8 Forord Bygherrevejledning 2003
Page 11: ingsformidling, mens Slots- og Ejen
Page 15 and 16: 14 Indledning Bygherrevejledning 20
Page 17 and 18: Offentlige forskrifter vedrørende
Page 19 and 20: Tilgængelighed for alle Kunstneris
Page 21 and 22: SEA-reformen vil kvalitetsniveauet
Page 23 and 24: Særlig risikobetonede områder kan
Page 25 and 26: ugernes medvirken i byggesagen, her
Page 27 and 28: Samarbejds-, entreprise- og prisfor
Page 29 and 30: Afleveringsfasen I afleveringsfasen
Page 31 and 32: • Udbud i totalentreprise på gru
Page 33 and 34: Bygherren har intet aftaleforhold m
Page 35 and 36: Ansvar og ophavsret pris. Erfaringe
Page 37 and 38: De udførende kan inddrages tidligt
Page 39 and 40: 38 Samarbejds- og entrepriseform By
Page 41 and 42: Brugernes medvirken sker fortrinsvi
Page 43 and 44: Aftale om bygherrerådgivning 4.3 B
Page 45 and 46: gives lige vilkår. En tilbudsgiver
Page 47 and 48: afveje krav og ønsker til byggerie
Page 49 and 50: 5.3 Bygherrens budgettering Usikker
Page 51 and 52: Planlægningsbudgettet indarbejdes
Page 53 and 54: For det samlede projekt beregnes et
Page 55 and 56: Det skal undersøges om en omprojek
Page 57 and 58: psykiske betingelser for trivsel og
Page 59 and 60: Brugernes kompetence Når der vælg
Page 61 and 62: Kommunikation med brugerne Brugerne
Page 63 and 64:
Ved totalentreprise vil en større
Page 65 and 66:
Projekteringsledelse Rådgivernes a
Page 67 and 68:
Projektopfølgning De projekterende
Page 69 and 70:
vere kan bistå bygherren hermed. V
Page 71 and 72:
Generelt om valg af rådgiver 7.5 U
Page 73 and 74:
Valg af rådgivere ved begrænset u
Page 75 and 76:
Rådgivervalg ved totalentreprise R
Page 77 and 78:
76 Teknisk rådgivning Bygherrevejl
Page 79 and 80:
hos entreprenørerne eller mulighed
Page 81 and 82:
Ved at angive mindstekrav kan byghe
Page 83 and 84:
Bygherren kan have behov for, at de
Page 85 and 86:
En myndighed, som ikke har en særl
Page 87 and 88:
9.4 Lokaliseringsmuligheder Den geo
Page 89 and 90:
• udgiftsfordeling mellem lejer o
Page 91 and 92:
Udover en detaljeret redegørelse f
Page 93 and 94:
gennemarbejdet, og bygherrens krav
Page 95 and 96:
10.4 Byggeprogrammets indhold Inden
Page 97 and 98:
funktion og etageareal. Flest mulig
Page 99 and 100:
98 Byggeprogram Bygherrevejledning
Page 101 and 102:
mærksomme på tekniske spørgsmål
Page 103 and 104:
Dispositionsforslag Projektforslag
Page 105 and 106:
Hovedprojekt Table 9: Hovedprojekte
Page 107 and 108:
ing af byggearbejder. Hovedprincipp
Page 109 and 110:
Bygherren og de projekterende rådg
Page 111 and 112:
Tilbudsloven (Nationalt udbud) Udbu
Page 113 and 114:
Det er udgangspunktet, at AB 92 og
Page 115 and 116:
Introduktion til udbudsmaterialet V
Page 117 and 118:
Bygherren skal sikre sig, at sikker
Page 119 and 120:
Byggemøder Der kan i udbudsmateria
Page 121 and 122:
en kan eventuelt udarbejde en vurde
Page 123 and 124:
tigst muligt tilbudsgiverne om, hvi
Page 125 and 126:
andet indeholde en liste over de op
Page 127 and 128:
Bygherren skal i udbudsmaterialet a
Page 129 and 130:
Tildelingskriterium og underkriteri
Page 131 and 132:
Bygherren skal dog have så meget m
Page 133 and 134:
132 Udbud af entreprenørarbejder B
Page 135 and 136:
13.2 Udvælgelse ved offentligt udb
Page 137 and 138:
Bygherren må således ikke accepte
Page 139 and 140:
Bygherren skal senest ved forhandli
Page 141 and 142:
Uanset forholdet mellem pris og kva
Page 143 and 144:
Tvivlsspørgsmål om entrepriseforh
Page 145 and 146:
Fordelen ved at benytte en udenfors
Page 147 and 148:
Ved større byggesager bør bygherr
Page 149 and 150:
Det anbefales, at alle ændringer i
Page 151 and 152:
Dagbod, erstatning og misligholdels
Page 153 and 154:
152 Entrepriseaftalen og gennemfør
Page 155 and 156:
Bygherrens tilsyn bistår bygherren
Page 157 and 158:
oplysninger om driften, navnlig ved
Page 159 and 160:
• sætte bygherrerne i stand til
Page 161 and 162:
160 Byggeriets afslutning Bygherrev
Page 163 and 164:
• Cirkulære om pris og tid på b
Page 165 and 166:
Bilag 2, Oversigt over relevante in
Page 167 and 168:
Bilag 3, Ordliste AB 92 Almindelige
Page 169 and 170:
etalingsstandsning 150 bevilling 90
Page 171 and 172:
forundersøgelser 96 funktionsbeskr
Page 173 and 174:
omprojektering 65, 139 ordretildeli
Page 175 and 176:
tilbudsliste 117 tilbudsloven 110,
Page 178:
Omslag: Due Design AS 3119 - 1103 T
show all

Bygherrevejledning - Overblik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?