Bygherrevejledning - Overblik

More documents

Recommendations

Info

Risici Bygherren kan med fordel i større eller komplekse byggesager løbende overveje risici med henblik på, at byggesagen ikke udvikler sig problematisk – fx risikoen for at projektets økonomiske eller tidsmæssige ramme overskrides. Væsentlige risici i en byggesag er typisk: • Budgetrammen, som fastlægges tidligt i byggesagen, vil ofte være baseret på et endnu ikke fuldstændigt grundlag for det aktuelle projekt og/eller utilstrækkeligt projektoplæg, herunder manglende eller ufuldstændige forundersøgelser. • Under byggeriets udførelse opstår nye eller reviderede krav fra bygherre eller brugere af byggeriet – som oftest fordi organiseringen af byggesagen ikke har været tilstrækkelig klar, herunder at byggeriets parter ikke fuldt ud har gjort sig opgavernes omfang og kompleksitet klar indenfor respektive ansvarsområder. • Projekteringen forud for udbud har ikke været tilstrækkelig fyldestgørende og realistisk. • Reserver til uforudseelige udgifter er ikke tilstrækkelige, hvilket specielt gælder ved renovering af gamle bygninger og ved byggeri på forurenede grunde. • Tidsrammen overskrides på grund af forsinkelser i forbindelse med myndighedsgodkendelser fx godkendelse af lokalplan og miljøgodkendelse – eller på grund af forsinkelser i forbindelse med de godkendelser og tilbagemeldinger til overordnede beslutningsniveauer, som bygherren selv skal foretage. • Koordination og kommunikation mellem bygherre, rådgivere, byggeledelse, entreprenører og brugere svigter. • Udsving i konjunkturerne på bygge- og anlægsmarkedet medfører forøgede byggeomkostninger. For at undgå alvorlige problemer kan bygherren fra opstarten af byggesagen vurdere: • risikoen for, at uønskede hændelser opstår, herunder forurenet jord, asbest i eksisterende bygninger eller lignende. • konsekvenserne af eventuelle uønskede hændelser • hvilke foranstaltninger, der kan træffes for at undgå uønskede hændelser • hvilke foranstaltninger, der kan træffes for at afbøde konsekvenserne af eventuelle uønskede hændelser • fordelingen af risici mellem bygherren og de øvrige parter ved valg af samarbejdsform. En effektiv planlægning og rapportering, en nøje vurdering af den økonomiske usikkerhed og afsættelse af beløb til uforudseelige hændelser vil være væsentlige elementer i bygherrens risikohåndtering. <strong>Bygherrevejledning</strong> 2003 Den statslige bygherres opgaver 21
Særlig risikobetonede områder kan synliggøres og få en særlig status gennem bygherrens organisering af byggesagen. Er der tale om et kritisk problemområde eller en opgave, der vedrører flere dele af organisationen, kan der fx nedsættes en særlig tværgående arbejdsgruppe – ”task force” – der sikrer, at problemområdet bliver fulgt op. Det kan være relevant at indhente ekspertbistand til at gennemføre en risikovurdering og til at sikre det nødvendige beredskab. Bygherren skal i denne forbindelse vurdere, om lejeren, den bevilgende myndighed og eventuelt Finansudvalget skal orienteres om de særlige risici, der knytter sig til projektet. 2.5 Bygherrens indsats gennem byggesagen En byggesag udgør et forløb af faser og aktiviteter fra et lokalebehov er konstateret, og til et byggeri er færdigt. Bygherren skal i forbindelse med disse faser og aktiviteter træffe en lang række beslutninger, som danner grundlag for sagens videreførelse. Beslutningerne skal respekteres i det fortsatte arbejde med sagen. Sker dette ikke, udsættes byggesagen for forsinkelser og merudgifter. Bygherrens beslutninger træffes ofte i samråd med tekniske rådgivere og andre samarbejdspartere eller efter oplæg fra disse. Bygherrens vigtigste opgaver i forbindelse med gennemførelse af byggesagen er summarisk beskrevet i de følgende afsnit. En mere detaljeret beskrivelse fremgår af vejledningens efterfølgende kapitler. Generelt skal den statslige bygherre, gennem ensartede og fælles krav til digitale løsninger, fremme digitaliseringen af informationsstrømmene gennem alle faserne af den samlede byggeproces. Initiativfasen Den myndighed, der har brug for lokaler, skal først gøre sig arten og omfanget af lokalebehovet klart. Myndighedens almindelige planlægning skal dække så lang en tidshorisont, at et lokalebehov så vidt muligt er forudset nogle år før, det antages at blive aktuelt. Inden lokalebehovet søges dækket, skal den pågældende myndighed foretage en mere detaljeret behovs- og funktionsundersøgelse. Dækning af behovet ved ændret anvendelse af nuværende lokaler skal også undersøges. Såfremt myndigheden er underlagt reglerne om betaling af husleje skal myndigheden eventuelt søge bevillingsmæssig dækning for de øgede lejeudgifter som følge af lokaleudvidelse. Når der er bevillingsmæssig dækning for lokaleudvidelsen, skal myndigheden gå på ejendomsmarkedet, og kan herved få lokaler enten gennem en statslig ejendomsadministrati- 22 Den statslige bygherres opgaver <strong>Bygherrevejledning</strong> 2003
Page 1 and 2: Bygherrevejledning Forskrifter og g
Page 3 and 4: Bygherrevejledning 2003 - Forskrift
Page 5 and 6: 7. Teknisk rådgivning ............
Page 7 and 8: Bilag 1, Oversigt over forskrifter
Page 9 and 10: 8 Forord Bygherrevejledning 2003
Page 11 and 12: ingsformidling, mens Slots- og Ejen
Page 13 and 14: Vejledningen er i hovedsagen skreve
Page 15 and 16: 14 Indledning Bygherrevejledning 20
Page 17 and 18: Offentlige forskrifter vedrørende
Page 19 and 20: Tilgængelighed for alle Kunstneris
Page 21: SEA-reformen vil kvalitetsniveauet
Page 25 and 26: ugernes medvirken i byggesagen, her
Page 27 and 28: Samarbejds-, entreprise- og prisfor
Page 29 and 30: Afleveringsfasen I afleveringsfasen
Page 31 and 32: • Udbud i totalentreprise på gru
Page 33 and 34: Bygherren har intet aftaleforhold m
Page 35 and 36: Ansvar og ophavsret pris. Erfaringe
Page 37 and 38: De udførende kan inddrages tidligt
Page 39 and 40: 38 Samarbejds- og entrepriseform By
Page 41 and 42: Brugernes medvirken sker fortrinsvi
Page 43 and 44: Aftale om bygherrerådgivning 4.3 B
Page 45 and 46: gives lige vilkår. En tilbudsgiver
Page 47 and 48: afveje krav og ønsker til byggerie
Page 49 and 50: 5.3 Bygherrens budgettering Usikker
Page 51 and 52: Planlægningsbudgettet indarbejdes
Page 53 and 54: For det samlede projekt beregnes et
Page 55 and 56: Det skal undersøges om en omprojek
Page 57 and 58: psykiske betingelser for trivsel og
Page 59 and 60: Brugernes kompetence Når der vælg
Page 61 and 62: Kommunikation med brugerne Brugerne
Page 63 and 64: Ved totalentreprise vil en større
Page 65 and 66: Projekteringsledelse Rådgivernes a
Page 67 and 68: Projektopfølgning De projekterende
Page 69 and 70: vere kan bistå bygherren hermed. V
Page 71 and 72: Generelt om valg af rådgiver 7.5 U
Page 73 and 74:
Valg af rådgivere ved begrænset u
Page 75 and 76:
Rådgivervalg ved totalentreprise R
Page 77 and 78:
76 Teknisk rådgivning Bygherrevejl
Page 79 and 80:
hos entreprenørerne eller mulighed
Page 81 and 82:
Ved at angive mindstekrav kan byghe
Page 83 and 84:
Bygherren kan have behov for, at de
Page 85 and 86:
En myndighed, som ikke har en særl
Page 87 and 88:
9.4 Lokaliseringsmuligheder Den geo
Page 89 and 90:
• udgiftsfordeling mellem lejer o
Page 91 and 92:
Udover en detaljeret redegørelse f
Page 93 and 94:
gennemarbejdet, og bygherrens krav
Page 95 and 96:
10.4 Byggeprogrammets indhold Inden
Page 97 and 98:
funktion og etageareal. Flest mulig
Page 99 and 100:
98 Byggeprogram Bygherrevejledning
Page 101 and 102:
mærksomme på tekniske spørgsmål
Page 103 and 104:
Dispositionsforslag Projektforslag
Page 105 and 106:
Hovedprojekt Table 9: Hovedprojekte
Page 107 and 108:
ing af byggearbejder. Hovedprincipp
Page 109 and 110:
Bygherren og de projekterende rådg
Page 111 and 112:
Tilbudsloven (Nationalt udbud) Udbu
Page 113 and 114:
Det er udgangspunktet, at AB 92 og
Page 115 and 116:
Introduktion til udbudsmaterialet V
Page 117 and 118:
Bygherren skal sikre sig, at sikker
Page 119 and 120:
Byggemøder Der kan i udbudsmateria
Page 121 and 122:
en kan eventuelt udarbejde en vurde
Page 123 and 124:
tigst muligt tilbudsgiverne om, hvi
Page 125 and 126:
andet indeholde en liste over de op
Page 127 and 128:
Bygherren skal i udbudsmaterialet a
Page 129 and 130:
Tildelingskriterium og underkriteri
Page 131 and 132:
Bygherren skal dog have så meget m
Page 133 and 134:
132 Udbud af entreprenørarbejder B
Page 135 and 136:
13.2 Udvælgelse ved offentligt udb
Page 137 and 138:
Bygherren må således ikke accepte
Page 139 and 140:
Bygherren skal senest ved forhandli
Page 141 and 142:
Uanset forholdet mellem pris og kva
Page 143 and 144:
Tvivlsspørgsmål om entrepriseforh
Page 145 and 146:
Fordelen ved at benytte en udenfors
Page 147 and 148:
Ved større byggesager bør bygherr
Page 149 and 150:
Det anbefales, at alle ændringer i
Page 151 and 152:
Dagbod, erstatning og misligholdels
Page 153 and 154:
152 Entrepriseaftalen og gennemfør
Page 155 and 156:
Bygherrens tilsyn bistår bygherren
Page 157 and 158:
oplysninger om driften, navnlig ved
Page 159 and 160:
• sætte bygherrerne i stand til
Page 161 and 162:
160 Byggeriets afslutning Bygherrev
Page 163 and 164:
• Cirkulære om pris og tid på b
Page 165 and 166:
Bilag 2, Oversigt over relevante in
Page 167 and 168:
Bilag 3, Ordliste AB 92 Almindelige
Page 169 and 170:
etalingsstandsning 150 bevilling 90
Page 171 and 172:
forundersøgelser 96 funktionsbeskr
Page 173 and 174:
omprojektering 65, 139 ordretildeli
Page 175 and 176:
tilbudsliste 117 tilbudsloven 110,
Page 178:
Omslag: Due Design AS 3119 - 1103 T
show all

Bygherrevejledning - Overblik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?