Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

More documents

Recommendations

Info

I Schwabs stykker optræder det karnevalistiske tydeligst i anden akt af Die Präsidentinnen, hvor der direkte er ”Jahrmarktatmosphä- re”, og rummets sociale kendetegn er utydeliggjort: ”Die Einrichtung ist zwar noch dieselbe, aber der Raum hebt irgendwie ab. Er ist als sociales Merkmal undeutlicher gewor- den, hat festlichen Charakter, gewissermaßen Jahrmarktat- mosphäre angenommen.” (p36) Stykkets tre kvinder vender her deres triste liv på hovedet og fantaserer sig til et nyt og bedre, hvor de er de lykkelige præsidentinder. Bakhtin siger om karnevalsdeltagerne: ”they built a second world and a second life outside officialdom” 14 , og kvinderne lever sig helt ind i denne anden verden, hvor de i modsætning til deres daglige liv er succesfulde, i centrum og socialt velplacerede. Der vendes op og ned på høj og lav, og stemningen er præget af karnevalistisk løs- sluppenhed med latter, vin og sang. – Hvilket står i skarp kontrast til 1. akts bitterhed og mælkekaffe. Den fest, kvinderne holder, bliver hermed et karneval i stil med middelalderens, og de krones selv som narrepræsidentinder. Ud over denne karnevalsakt i Die Präsidentinnen har Schwabs stykker generelt mange karnevalistiske træk. Personernes udseende er f.eks. som klovnens kendetegnet ved det overdrevne og karike- rede, hvilket i personbeskrivelserne ekspliciteres med ord som: smagløst klædt, stærkt sminket, alt for store sko, grotesk pelshue, optisk ildelugtende, karikeret rundskåret nederdel, grotesk under- beklædning, temmelig obskønt helhedsindtryk og grotesk og håb- løst virkende (p14, ü61,v123, h180). Bakhtins syn på karnevalet som ”a temporary suspension of all hierarchic distinctions and barriers among men and of certain norms and prohibitions of usual life” 15 , kan også ses i forhold til Fäkaliendramen, der alle lader samfundets tavse bund få ordet og på denne måde omvender samfundsordenen i et teaterstykkes tid, ligesom de, som middelalderens karneval, 14 Bakhtin, Mikhail: Rabelais and His World, s. 6 15 Bakhtin, Mikhail: Rabelais and His World, s. 15 10
nedbryder normer og tabuer omhandlende bl.a. incest, blasfemi, kannibalisme, racisme, sadisme, fascisme og pædofili. De siger det usigelige og fremstår ofte som ren negation af det tilladte; det for- budte indgår naturligt, selvfølgeligt. Verden på vrangen fremvises på alle niveauer fra voldsomme exceser til mindre, men ligeså symbolladede omvendinger. Erna i Die Präsidentinnen har f.eks. fundet en gammel pelshue på losse- pladsen (p16), som hun stolt, triumferende bærer, som var den en krone. I hendes virkelighed er den god som ny, og også veninden Grete roser den. Som udenforstående publikum er huen dog – i tråd med beskrivelsen af den i spilleanvisningen – ”eine große groteske Pelzhaube”(p14). En lignende omvending er det, når Mariedl lykke- ligt opdager, at indholdet af de stoppede toiletter er spiseligt, idet hun som stoppende elementer finder en dåse gullasch, en øl og en flaske parfume. – ”Schnell wird der Stuhl von der Dose wegge- wischt und die Dose geschickt aufgemacht.”(p42) – Alt nedsvælges, og ligesom affald blev ophøjet til krone, bliver det udskidte, udsmidte her til føde: ”Das hat die Mariedl ja auch wirklich noch nie erlebt, daß man eine Kloverstopfung aufessen kann.”(p43) Læseren inviteres hermed til at se objekterne på en ny måde: De genfødes i lyset af den usædvanlige brug af dem, bliver et billede på verdens metamorfose; på verden, der går gennem døden på vej til fødslen. Mariedl og Erna giver tingene nyt liv. Som den groteske krop vend- te vrangen ud, er det her de laveste, der har ordet, og det afviste og udsmidte, der livgivende ophøjes og prises: ”Und das Bier ist ein gutes Lebenselixier für die Mariedl...”(p45) Utopi og oprør – Schwabs ”perverse teaterredningsidé” Karnevalet besidder en voldsom subversiv kraft og udfordrer gennem sine omvendinger det etablerede samfund. Schwabs karnevalistiske stykker er både satiriske og samfundskritiske i deres fremstil- ling af verden, som stykkerne muntert fremviser som rådden og stinkende: Ægte medmenneskelig varme optræder glimtvis men altid ambivalent – Frau Grollfeuer føler en vis omsorg for Herrmann og myrder ham derfor hurtigst (v170), Grete og Erna lytter 11
Page 2 and 3: Krop og Sprog - en introduktion til
Page 4 and 5: Krop og Sprog - en introduktion til
Page 6 and 7: Kroppens sprog - karnevalets muntre
Page 8 and 9: det senere vil blive uddybet, et an
Page 12 and 13: forstående til hinanden med en sne
Page 14 and 15: Schwabs ønske om at vække publiku
Page 16 and 17: ger til sin søn, at ”[i]n meinem
Page 18 and 19: Hundsmaulsepp: ”[...] nächstes J
Page 20 and 21: overtage Skaberens rolle ved at fre
Page 22 and 23: afføringens natur, den organiske f
Page 24 and 25: Mødre og sønner - analt fællessk
Page 26 and 27: Hos Schwab retter analiteten sig ho
Page 28 and 29: De lave ord presser på Analiteten
Page 30 and 31: selv duerne, som Grete jager fra fu
Page 32 and 33: gende tvivlsom.” 57 Den perverse
Page 34 and 35: ket netop er det, der forsøges i d
Page 36 and 37: who themselves behave like words, w
Page 38 and 39: sproget sig: ”Die Sprache ist der
Page 40 and 41: tende semantisk forskydning; ovenst
Page 42 and 43: ner forløsningen fordrer, ikke blo
Page 44 and 45: Fækaliedramaernes ”goldene(r) Dr
Page 46 and 47: en, was mir am fernsten ist, so ein
Page 48 and 49: er således både en reduktion kun
Page 50 and 51: som straf for sig selv og ham. Syge
Page 52 and 53: dem fortabe sig i sproget. Personer
Page 54 and 55: usikkert glider frem og tilbage mel
Page 56 and 57: doch nur sinnbildlich gemeint, man
Page 58 and 59: Det smukke par er ufrugtbart og upr
Page 60 and 61:
de, ordrablende gæster kan med Bar
Page 62 and 63:
cess of systematic exacerbation, wh
Page 64 and 65:
den og forældrenes alder er den
Page 66 and 67:
”Nietzsche a fait cette remarque,
Page 68 and 69:
skaber sin egen rablende diskurs, e
Page 70 and 71:
skuer - fortæller, som tidligere b
Page 72 and 73:
kone fra Graz, efter at faderen, de
Page 74 and 75:
teater, der bygger på tekstens ove
Page 76 and 77:
Brecht ser teatret set som en mulig
Page 78 and 79:
aside, ape! Did you never hear an a
Page 80 and 81:
den til op - som Nagg, der fortæll
Page 82 and 83:
libres, discrets, généreux, mais
Page 84 and 85:
Freddys høje spring, hans jodlen o
Page 86 and 87:
er retoriske greb, der ifølge Alvi
Page 88 and 89:
Sprogets krop er hos Schwab kroppen
Page 90 and 91:
kroppen findes i historien om Pygma
Page 92 and 93:
Forskellen på mærkningen af kropp
Page 94 and 95:
lov. Analiteten krones i skrift og
Page 96 and 97:
Apte, Mahadev L. Humor and laughter
Page 98 and 99:
Foucault, Michel Overvågning og st
Page 100 and 101:
Merleau-Ponty, Maurice Kroppens fæ
Page 102:
Schnitzler, Arthur Reigen, Benjamin
show all

Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?