Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

More documents

Recommendations

Info

sproget sig: ”Die Sprache ist der jeweilige Körper der agierende Personen.”(h181) Den groteske krops sprog er sprogets groteske krop og omvendt. Stykkerne åbner for utøjlet metonymi; ligesom kroppen ændrer karakter, er ord som ”Wurst”, ”Landschaft”, ”Wüste” og ”Brot” i stadig semantisk transformation. Ordene bety- der snart det ene, snart det andet, og der er her ikke tale om en pro- gressiv semantisk udvikling, men snarere om et diffust muligheds- felt, der åbnes og sideordner alle betydninger. Som eksempel på dette vil forskydningen af ordet ”Wurst” blive fulgt i det følgende. Pølseforskydning Ordene Wurst og Würstel står særdeles centralt i Übergewicht, hvor pølser er genstand for alt lige fra obskøn leg til pseudosociologiske overvejelser. Den studentikose lærer, Jürgen, sætter pølsen på dags- ordenen ved at påpege dens samfundsmæssige betydning. – Pølser er ikke sund ernæring, fastslår han, men dette må ikke afholde én fra at respektere deres symbolværdi: ”Das Würstel als Metapher für eine kulturelle Solidarität, wissen Sie, als billiger, massenhafter Zu- gang zum tierischen Eiweiß.”(ü65). Dette er startskuddet til pølse- forskydningen, for Karli protesterer straks billedfjendsk bogstaveliggørende: en pølse er en pølse til at æde og intet andet (ü65). Den religiøse Schweindi bakker dog Jürgen op. En storartet definition, roser han og bruger lejligheden til at fremhæve sin egen kæphest: Brødet, der er helligt af natur. ”Brot und Wurst... großartig, der Leib des Herrn und das Fleisch der Erde. Brot ist für den Menschen al- lerdings gesünder als eine Wurst.”(ü65) Atter skifter pølsen betydning, og bliver nu sat ind i en religiøs kontekst, som billede på jordelivet versus det evige liv – i fald man læser Schweindis udsagn figurativt, men spørgsmålet er, om Karli har tolket det mere bogstaveligt, når han svarer Schweindi: Karli: ”Brot ist sowieso ein Scheißdreck und an einer Wurst hat noch keiner seinen Tod erleiden müssen, außer er ist an einem Wurstbissen erstickt. [...] Alle Menschen fressen ihre verschissenen Würstel, das ist ganz normal, und alle Men- 38
chen müssen verrecken am Ende ihres Lebens, aber nicht we- gen der Würstel.” (ü66) Karli forsvarer pølsen på brødets bekostning – foretrækker han bare pølser for brød, eller er det egentligt et svar på tiltale, hvor han afvi- ser transcendens og forsvarer jordelivets kødelighed? Schweindi siger efterfølgende, at Karli er fortabt – men er han fortabt i sin tåbelighed eller i sin fornægtelse af brødet, Jesu legeme? Jürgen opfatter tydeligvis Karlis kommentarer som naive, og prøver atter at forkla- re pølsen som symbol: Jürgen: ”Sie verstehen meine Absichtlichkeiten nicht, lieber Herr Karli, ich finde ein Würstel als menschliche Einrichtung einfach sympathisch, weil es die Menschen miteinander ver- bindet. Wir leiden in der ganzen Wirklichkeit doch alle an der gleichen Einsamkeit. Und ein Würstel ist ein Symbol gegen eine alleinige Verwahrlosung, wie eine Fahne auch ein Sym- bol ist. Also meine Kinder in der Schule verstehen das.” (ü66) Efter denne belæring bestiller Karli to pølser til Jürgen for at mind- ske hans ensomhed... Er dette en ironisk gestus eller et udtryk for dumhed? Hvem misforstår hvem? Hvem er ”Hanswurst”? En op- sætning af stykket ville kunne give nogen af svarene, eftersom in- struktør og skuespillere altid må vælge, hvordan personerne skal fremtræde, og hvordan betoningerne skal lægges. Men svarene ville netop bero på en fortolkning, for som ren tekst er det ikke muligt at afgøre, hvorvidt f.eks. Karlis kommentarer skal forstås figurativt eller bogstaveligt, eller hvorvidt Schweindi finder Karli blasfemisk eller blot for stupid til at opnå frelse. Sprogets flertydighed får kommunikationen til at vakle. Perso- nerne taler forbi hinanden. Læseren er i vildrede. Udsagnenes figu- rative og bogstavelige mening står side om side og kæmper om overtaget. Ironien lurer, dels i Karlis pølser til Jürgen, dels i diskus- sionen som sådan, der samlet kan læses som en ironiseren over ”fi- losofiske” værtshusdiskussioner, som egentlig bare er ren pølsesnak. Ud over disse sproglige dobbeltheder sker der også en omfat- 39
Page 2 and 3: Krop og Sprog - en introduktion til
Page 4 and 5: Krop og Sprog - en introduktion til
Page 6 and 7: Kroppens sprog - karnevalets muntre
Page 8 and 9: det senere vil blive uddybet, et an
Page 10 and 11: I Schwabs stykker optræder det kar
Page 12 and 13: forstående til hinanden med en sne
Page 14 and 15: Schwabs ønske om at vække publiku
Page 16 and 17: ger til sin søn, at ”[i]n meinem
Page 18 and 19: Hundsmaulsepp: ”[...] nächstes J
Page 20 and 21: overtage Skaberens rolle ved at fre
Page 22 and 23: afføringens natur, den organiske f
Page 24 and 25: Mødre og sønner - analt fællessk
Page 26 and 27: Hos Schwab retter analiteten sig ho
Page 28 and 29: De lave ord presser på Analiteten
Page 30 and 31: selv duerne, som Grete jager fra fu
Page 32 and 33: gende tvivlsom.” 57 Den perverse
Page 34 and 35: ket netop er det, der forsøges i d
Page 36 and 37: who themselves behave like words, w
Page 40 and 41: tende semantisk forskydning; ovenst
Page 42 and 43: ner forløsningen fordrer, ikke blo
Page 44 and 45: Fækaliedramaernes ”goldene(r) Dr
Page 46 and 47: en, was mir am fernsten ist, so ein
Page 48 and 49: er således både en reduktion kun
Page 50 and 51: som straf for sig selv og ham. Syge
Page 52 and 53: dem fortabe sig i sproget. Personer
Page 54 and 55: usikkert glider frem og tilbage mel
Page 56 and 57: doch nur sinnbildlich gemeint, man
Page 58 and 59: Det smukke par er ufrugtbart og upr
Page 60 and 61: de, ordrablende gæster kan med Bar
Page 62 and 63: cess of systematic exacerbation, wh
Page 64 and 65: den og forældrenes alder er den
Page 66 and 67: ”Nietzsche a fait cette remarque,
Page 68 and 69: skaber sin egen rablende diskurs, e
Page 70 and 71: skuer - fortæller, som tidligere b
Page 72 and 73: kone fra Graz, efter at faderen, de
Page 74 and 75: teater, der bygger på tekstens ove
Page 76 and 77: Brecht ser teatret set som en mulig
Page 78 and 79: aside, ape! Did you never hear an a
Page 80 and 81: den til op - som Nagg, der fortæll
Page 82 and 83: libres, discrets, généreux, mais
Page 84 and 85: Freddys høje spring, hans jodlen o
Page 86 and 87: er retoriske greb, der ifølge Alvi
Page 88 and 89:
Sprogets krop er hos Schwab kroppen
Page 90 and 91:
kroppen findes i historien om Pygma
Page 92 and 93:
Forskellen på mærkningen af kropp
Page 94 and 95:
lov. Analiteten krones i skrift og
Page 96 and 97:
Apte, Mahadev L. Humor and laughter
Page 98 and 99:
Foucault, Michel Overvågning og st
Page 100 and 101:
Merleau-Ponty, Maurice Kroppens fæ
Page 102:
Schnitzler, Arthur Reigen, Benjamin
show all

Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?