Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

More documents

Recommendations

Info

Hundsmaulsepp: ”[...] nächstes Jahr wird es wieder warm/ die Frucht stirbt hoch/ tot und reif,/ lauter schwarzfruchtige Frucht/ das Tote wärmt den Winter/ [...] / tot gut tot/ aber das nächste Jahr kann schon spielen/ spielen einen Fasching als Zeit/ einen Fasching als das verfressene Altkugeljahr/ und die Weltkugelkruste wird mit dem Weltstofforchester umgedreht/ weil in der Innenkugel friert der Menschen- dreck/ [...] / und die Hitze macht den Dreck zur Frucht.” (h203-4) Årene opfører ”einen Fasching als Zeit”, et karneval, hvor jordskor- pen vendes om, hvor varme og kulde, liv og død veksler, men samtidig indeholder hinanden. Varmen får frugten til at dø, men får også møget til at leve og blive til frugt. Livet er indeholdt i døden og omvendt. Alt hænger sammen, forener sig i den form for metaforisk identitet, som Roman Jakobson kalder lighed gennem modsætning. Dobbeltbillederne – som barnet, der fødes ned i lokummet, møget, der bliver til frugt, modsætninger, der forenes i oxymoroner etc. – er produkter af metaforens retoriske herredømme, af metaforen, der overalt i stykkerne tilstræber at skabe identitet, også på baggrund af negativ similaritet. 36 Metaforen kan i sin evige enhedsskaben virke totalitær, men i Fäkaliendramen bliver den samtidig revolutionær. Den lighed, der skabes mellem modsætningerne, bliver udtryk for det forskelsfornægtende, for afføringen, for kaos. Når alt transfor- meres, alt er indeholdt i hinanden, modsætninger smelter sammen, forskelle ophæves og alt er ombytteligt, sættes lov og skelnen ud af kraft, og derfor er både sprog og handling grænseløse i Fäkaliendra- men. En lignende forskelsnedbrydning findes i Sades forfatterskab, og Chasseguet-Smirgel skriver i Kreativitet & Perversion, at når Sade taler om ligheden mellem det gode og det onde, ligheden mellem liv og død, så har det én grundlæggende hensigt: ”at reducere uni- 36 Jf. Nielsen, Jens Peter Lund: ”Metaforens revolution i Flauberts L’Éducation sentimentale”, s. 125, i: Hansen, Per Krogh (ed.): Billedsprog. Om metaforen og an- dre troper 18
verset til afføring, eller rettere at tilintetgøre forskellenes univers (det genitale univers) og i dets sted sætte det anale univers, hvor alle partikler er ens og ombyttelige.” 37 Dette ønske om forskelsnedbrydning er ifølge Chasseguet-Smirgel udtryk for en pervers regression til den analsadistiske fase, hvor det prægenitale begær sættes højere end det genitale, idet barnet, tilskyndet af moderens forfø- rende holdning og hendes afvisning af faderen, tror sig den perfekte partner for hende. Hermed udslettes forskellen mellem kønnene og generationerne, og den perverses sigte er netop at genfinde denne forskelsløshed. 38 Perversion er for Chasseguet-Smirgel ikke bare en seksuel forstyrrelse, men ”en af de vigtigste måder og et af de vigtigste midler, hvormed mennesket forsøger at skubbe grænserne for det mulige foran sig og rokke ved virkeligheden [...] en fristelse i sindet, der er fælles for os alle.” 39 Chasseguet-Smirgel siger, at ”den perverse i almindelighed og Sade især har som bevidst eller ubevidst projekt at gøre nar af loven ved at vende ’op og ned’ på den.” 40 Den perverses ønske om at ændre virkeligheden vil i det følgende blive set i forbindelse med karnevalets venden op og ned på de gældende hie- rarkier. Den underliggende hypotese vil være, at forskelsnedbryd- ningen i karnevalets dobbeltbilleder og omvendinger – der som be- skrevet også er stærkt subversiv – i høj grad er udtryk for det sam- me som den perverses analsadistiske oprør. Faderen styrtes Chasseguet-Smirgel siger, at ”[d]en perverse forsøger at befri sig fra det faderlige univers og lovens bånd. Han forsøger at skabe en ny slags virkelighed og at fratage Gud Fader tronen.” 41 Men Gud skal ikke bare væltes, den perverse overtager ved frembringelsen af det anale univers skaberens rolle; med Chasseguet-Smirgels ord: ”At 37 Chasseguet-Smirgel, Janine: Kreativitet og perversion, s. 13 38 Jf. Chasseguet-Smirgel, Janine: Kreativitet og perversion, s. 10 39 Chasseguet-Smirgel, Janine: Kreativitet og perversion, s.9 40 Chasseguet-Smirgel, Janine: Kreativitet og perversion, s. 19 19
Page 2 and 3: Krop og Sprog - en introduktion til
Page 4 and 5: Krop og Sprog - en introduktion til
Page 6 and 7: Kroppens sprog - karnevalets muntre
Page 8 and 9: det senere vil blive uddybet, et an
Page 10 and 11: I Schwabs stykker optræder det kar
Page 12 and 13: forstående til hinanden med en sne
Page 14 and 15: Schwabs ønske om at vække publiku
Page 16 and 17: ger til sin søn, at ”[i]n meinem
Page 20 and 21: overtage Skaberens rolle ved at fre
Page 22 and 23: afføringens natur, den organiske f
Page 24 and 25: Mødre og sønner - analt fællessk
Page 26 and 27: Hos Schwab retter analiteten sig ho
Page 28 and 29: De lave ord presser på Analiteten
Page 30 and 31: selv duerne, som Grete jager fra fu
Page 32 and 33: gende tvivlsom.” 57 Den perverse
Page 34 and 35: ket netop er det, der forsøges i d
Page 36 and 37: who themselves behave like words, w
Page 38 and 39: sproget sig: ”Die Sprache ist der
Page 40 and 41: tende semantisk forskydning; ovenst
Page 42 and 43: ner forløsningen fordrer, ikke blo
Page 44 and 45: Fækaliedramaernes ”goldene(r) Dr
Page 46 and 47: en, was mir am fernsten ist, so ein
Page 48 and 49: er således både en reduktion kun
Page 50 and 51: som straf for sig selv og ham. Syge
Page 52 and 53: dem fortabe sig i sproget. Personer
Page 54 and 55: usikkert glider frem og tilbage mel
Page 56 and 57: doch nur sinnbildlich gemeint, man
Page 58 and 59: Det smukke par er ufrugtbart og upr
Page 60 and 61: de, ordrablende gæster kan med Bar
Page 62 and 63: cess of systematic exacerbation, wh
Page 64 and 65: den og forældrenes alder er den
Page 66 and 67: ”Nietzsche a fait cette remarque,
Page 68 and 69:
skaber sin egen rablende diskurs, e
Page 70 and 71:
skuer - fortæller, som tidligere b
Page 72 and 73:
kone fra Graz, efter at faderen, de
Page 74 and 75:
teater, der bygger på tekstens ove
Page 76 and 77:
Brecht ser teatret set som en mulig
Page 78 and 79:
aside, ape! Did you never hear an a
Page 80 and 81:
den til op - som Nagg, der fortæll
Page 82 and 83:
libres, discrets, généreux, mais
Page 84 and 85:
Freddys høje spring, hans jodlen o
Page 86 and 87:
er retoriske greb, der ifølge Alvi
Page 88 and 89:
Sprogets krop er hos Schwab kroppen
Page 90 and 91:
kroppen findes i historien om Pygma
Page 92 and 93:
Forskellen på mærkningen af kropp
Page 94 and 95:
lov. Analiteten krones i skrift og
Page 96 and 97:
Apte, Mahadev L. Humor and laughter
Page 98 and 99:
Foucault, Michel Overvågning og st
Page 100 and 101:
Merleau-Ponty, Maurice Kroppens fæ
Page 102:
Schnitzler, Arthur Reigen, Benjamin
show all

Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?