Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

For ekskrementer er, ifølge Bakhtin og Rabelais, et både frydefuldt
og nøgternt emne, der kombinerer fødsel og grav på den letteste,
mest komiske og mindst skræmmende måde, 150 eller det samme
udtrykt på schwabsk med bimbodatteren Biancas rammende kommentar
fra Volksvernichtung: ”Das ist aber eh gut, wenn man bei der
ganzen blutigen Geburtsscheiße ein Lachen haben kann.”(v167)
Hvor lidelsen således hos Beckett fremstår som udvejsløs, lader
Schwab sine personer le en flertydig karnevalslatter, en latter, der
med Kristeva kan karakteriseres således:
”The laughter of the carnival is not simply parodic; it is no
more comic than tragic; it is both at once, one might say it is
serious. This is the only way that it can avoid becoming either
the scene of law or the scene of its parody, in order to become
the scene of its other.” 151
Sprogets krop
Kropsopfattelser
Intertekstualiteten er en del af den dobbelthed af indoptagelse og
udskillelse, som stykkerne har som omdrejningspunkt, og som man
finder i dem på alle niveauer. Alt er i stadig udveksling og forskyd-
ning, som det er set med alt fra personernes kroppe til betydningen
af et ord som pølse. Det hele tilstræber afføringens karakter, for-
skelsløsheden – ikke mindst sproget. Sproget er hos Schwab Sepps
urene pølse, sproget er afføring eller en grotesk krop. Schwabs diskurs
er som den groteske krop karnevalistisk, dialogisk; tekster bli-
ver absorberet og transformeret, diskurser glider sammen.
Ligesom faderloven ikke helt kan elimineres, er det smukke par,
doxa, heller ikke til at slippe af med; det er en forudsætning, man må
spille med og mod, som Barthes siger: ”L’intertexte ne comprend
pas seulement des textes délicatement choisis, secrètement aimés,
150 Jf. Bakhtin, Mikhail: Rabelais and His World, s. 176
151 Kristeva, Julia: The Kristeva Reader, Moi, Toril (red.), s. 50
81