Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

tende semantisk forskydning; ovenstående bygger på bare to sider,
og her står pølsen for så forskellig ting som solidaritet, jordelivet,
ernæring og ensomhed. Ikke engang for de enkelte personer har
pølsen en fast og utvetydig mening. For Jürgen ændrer pølsesolidariteten
eksempelvis let karakter fra hans første til hans anden replik,
og udsagnene påvirker hinanden, smitter af på hinanden, således at
f.eks. Karlis udsagn, der løsrevet fra konteksten uden videre ville
blive forstået bogstaveligt, nu kan læses som en videreførelse af
Schweindis billedsprog. Det er ikke muligt at fastholde én af betyd-
ningerne som sand eller bare særlig privilegeret; sideordnet står de
på rad og række.
Denne pølseforskydning fortsætter stykket igennem. Snart leger
den vulgære Fotzi, til Jürgens store fortrydelse, obskønt med en
pølse, hun har lokket fra ham:
Jürgen: ”Dafür hab ich dir dein Würstl aber nicht bezahlt,
Fotzi. [...] Iß doch das Würstl lieber in dich hinein. Wenn du
etwas im Magerl hast, dann kommst du auf andere Gedan-
ken.” (ü67)
Fotzi introducerer gennem gestus ordløst pølsen som lem, og denne
betydning klinger med i Jürgens protest, når hun med schwabsk
sans for ekstra forholdsord får besked på at spise pølsen ind i sig for
at komme på andre tanker. 73 Efter Fotzis pølseleg dukker pølserne
op i kannibalismeorgiets deprimerede antiklimaks som brændende
pølsefakler (ü96) i en patetisk krigs- og undergangstale, og Karli
siger resigneret, at de mennesker, der ikke dør som fedesvin i dag,
men tror de kan overleve, ender som pølsefyld i morgen (ü103). Se-
nere bliver pølseender sammen med øldåser, servietter og brugte
præservativer billede på syndefaldet (ü107), og endelig – hvilket
måske er det mest sigende i forhold til stykket – optræder wurst i
betydningen ”ligegyldig”, som det ses i følgende uddrag:
73 Pølser som middel mod sexlyst er i øvrigt genbrug fra Die Präsidentinnen, hvor
Grete gerne køber sig en pølse, når lysten til mænd rører på sig – ”und schon
bekommt das Leben wieder ein friedliches Gesicht.”(p29)
40