Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

den Frieden und für das Verzeihen einsetzen will. Verzeihen
ist das erste auf der Welt, sage ich immer.” (p26)
– En kliché om en politikers kliché. Et andet eksempel er slagter
Wottila, der har årelang erfaring i at studere sine kødkunders ansig-
ter, og derfor er i stand til at give en præcis karakteristik af dem;
med Ernas ord: ”Bei mir hat er einmal gesagt, daß ich eine gute Frau
bin, aber ein unglückliches Leben habe, und das hat genau ge-
stimmt.”(p30) Ud over løsrevne klichéfyldte replikker som disse er
hele anden akts fællesfantasi – på nær Mariedls del – opbygget som
en trivialroman. Kliché på kliché: ædle mænd, øm dans, idel lykke,
romantisk frieri, social opstigning, lykkeligt liv til... Selvom kliché-
erne hverken er markeret med anførselstegn, kursiveringer, ironiske
tonefald eller sidebemærkninger, er de i deres overdrevne mangfoldighed
tydelige i teksten. Prendergast siger om Flaubert, at han
”outwits the doxa by ’miming’ it”, 103 at han møder repetitionens
inerti med en repetitionsmodstrategi, en ironisk montage af ’citatio-
ner’. Dette er netop, hvad der sker i Die Präsidentinnen. Klichéerne er
let genkendelige selv ”sans guillemets,” og som Prendergast siger i
forbindelse med Flaubert, lægges der selvbevidst ironisk afstand til
klichéen, la bêtise, gennem den tydeliggørende brug af den. – Det,
der normalt er i baggrunden som selvfølgeligheder, trækkes frem,
og hermed fremmedgøres det, der ellers tages for givet. Hverdags-
sproget fratages sin uskyldighed. 104
Hvor klichéen i Die Präsidentinnen konstant er til stede i perso-
nernes indbyrdes snak ”sans guillemets”, er der flere metarefleksio-
ner over den i Volksvernichtung. Familien Kovacic er her eksponen-
ter for en syg normalitet, en karikeret klichétilværelse. Allerede i
beskrivelsen af personerne står der: ”Herr und Frau Kovacic sind
im sogenannten besten Alter, die Töchter [...] sind eher ordinär auf-
gedonnert, vollbusig und ähnliches.”(v123) Døtrende ligner hinan-
103 Prendergast, Christopher: ”Flaubert: The stupidity of mimesis”, s. 181, i: Pren-
dergast, Christopher: The order of mimesis
104 Jf. Prendergast, Christopher: ”Flaubert: The stupidity of mimesis”, s. 185, i:
Prendergast, Christopher: The order of mimesis
63