Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

Fækaliedramaernes ”goldene(r) Drecksepp”(h191), den gale sandsi-
ger, der giver os nøglen, nøglen til intet, til den endelige fremvis-
ning af verden som sprog. Om Wottila hedder det i Die Präsidentin-
nen, at han arbejder så renligt med pølserne, at der ikke kommer
nogen urenhed i dem eller noget, der kan skade menneskene (p31).
Sepps åbne kar, som han en enkelt gang kommer til at sætte sig i
(h190-91), tyder ikke på særlig omhyggelig hygiejne. I en rablende
passage taler han da også om tarme, der ikke behøver at rengøres,
før kedelkødet fyldes i (h220).
Billederne forbliver ikke rene, men blander sig med hinanden.
Brot og Wurst modstilles den ene øjeblik og sidestilles det næste,
som man kan se det i Übergewicht, og i Die Präsidentinnen smelter
Wüste og Würstel sammen i neologismen Würst (p33), således at det
er umuligt at afgøre, om personer, der vender sig bort fra højmes-
sen, hører til i pølsen eller ørkenen. Billedblandingen er dog mest
udtalt i Mein Hundemund, hvor Drecksepp udspyr det ene billede
efter det andet. Verden er snart en pølse, snart en grøn kugle fyldt
med afføring. Afføringen bliver en frugt, frugten... Det er ikke muligt
at følge ordenes forskydning som en progressiv bevægelse; der
springes frem og tilbage, og ofte introduceres nye, tilsyneladende
stærkt symbolladede billeder, som der aldrig følges op på, endsige
lukkes op for.
De mange metaforer – heriblandt pølsens mange betydninger –
modsætter sig helhedstolkninger. Teksten er overlæsset med bille-
der i sammenfiltret forgrening, men selvom man følger pølserækken
til ende, finder man ingen rosin. David Lodge skriver i The
Modes of Modern Writing om denne form for ”metaforisk overkill”:
”Some postmodernist writers have deliberately taken metaphoric
or metonymic devices to excess, tested them, as it
were, to destruction, parodied and burlesqued them in the
process of using them, and thus sought to escape from their
tyranny.” 75
75 Lodge, David: The Modes of Modern Writing, s. 235
44