Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

Det smukke par er ufrugtbart og uproduktivt. Hasi kalder dem ver-
densfremmede glansmennesker og siger, at menneskets finhed i
virkeligheden er indvendig og ikke udvendig, som man ser det hos
dem (ü77). De er overfladiske og selvtilstrækkelige, og de andre gæster
tager afstand fra parret, der ikke engang er i stand til at være
svin, fordi svin i det mindste bekymrer sig om hinanden (ü82-83).
Schweindi og Karli, der ellers er i opposition gennem en stor del af
Übergewicht, finder sammen i fælles modstand mod de smukke par.
Schweindi plejer at skælde Karli ud og kalde ham krigsforbryder,
fordi Karli mener, at brød, der er det meningsgivende for Schwein-
di, blot er ”Scheißdreck”. Nu er det Karli, der siger ”Brotverbrecher,
Nichtsvertreter, Kriegsverleumder”(ü83) om parret, og Schweindi
siger, at parret ”höchstwahrscheinlich die Ansicht vertreten, daß
Brot ein Scheißdreck ist, daß Brot ein Nichts ist, daß unsereins ein
Nichts ist.”(ü83) Doxa, det smukke par, afvises som ”intetforsvarer”.
Det er tomhedens repræsentant – ufrugtbar og uproduktiv, glat og
sluttet – dets tilstedeværelse er i sig selv værd at advare mod:
Hasi: ”Diese kostbar gekleideten Menschen da drüben haben
allerdings ein seltsames und ziemlich abgehobenes Aussehen.
Man sollte sie womöglich nicht beachten, weil es möglicherweise
gefährliche, weit wegstehende Menschen sind. Wenn
man seltsame Menschen betrachtet, dann kann es gefährlich
werden für den eigenen Menschen in sich, den man inwendig
betreuen muß.” (ü76)
Man kan miste sig selv, hvis man ser for meget på parret, mener
Hasi, og Barthes siger tilsvarende: ”La Doxa, c’est l’opinion couran-
te, le sens répété, comme si de rien n’était. C’est Méduse : elle pétrifie
ceux qui la regardent.” 97 Doxa forstener dem, der kigger, ligesom
parret selv sidder stivnet. – Doxa er den tanketomme, paralyserede
gentagelse, som Prendergast skriver:
”Bêtise is not fundamentally a matter of intellectual compe-
tence or personal morality, but a matter of language as such,
97 Barthes, Roland: Roland Barthes, s. 112
58