Sprogets krop, kroppens sprog - Institut for Æstetik og Kommunikation

hæmmer dette begær.” 156 Hos Sade indtræder nydelsen, når det re-
ne og gode møder det urene, det beskidte og onde. Det er i brudde-
ne, at nydelsen findes, og ifølge Barthes gør præcis det samme sig
gældende for nydelsen ved læsning. Det er tekstens brud, der gør
læsningen lystfuld:
”Sade : le plaisir de la lecture vient évidemment de certaines
ruptures (ou de certaines collisions) : des codes antipathiques
(le noble et le trivial, par example) entrent en contact ; des né-
ologismes pompeux et dérisoires sont créés ; des messages
pornographiques viennent se mouler dans des phrases si pu-
res qu’on les prendrait pour des exemples de grammaire.” 157
Schwabs diskurs er fyldt med sådanne diskurssammenstød og med
bemærkelsesværdige neologismer – som f.eks. ”Hundsmaulsepp”,
”Himmelswurst”(h200) og ”Menschenassfresser”(ü87) – ligesom
også retoriske figurer som zeugma og oxymoron skaber en vibrerende
spænding, idet ingen af figurene falder til ro i en stabil synte-
se, men lader modsætninger blive stående dirrende tæt sammen-
knyttede. Her har især oxymoroner som ”Schöpfungsdreck”(h206)
og ”Geburtsscheiße”(v167) en voldsom og foruroligende virkning.
Testens brud manifesterer sig også som stilbrud, og i Fäkaliendramen
er der mange eksempler på pludselige diskursskift både mellem de
forskellige personer og internt i replikkerne. Gang på gang opbyg-
ges en alvorlig og følelsesladet stemning for med ét at blive punkteret.
Dette sker f.eks. i Die Präsidentinnen, hvor Grete indfølt, roman-
tisk, forestiller sig, hvordan Freddy frier til hende:
”Und sinkt auf die Knie und sagt, daß er sich umbringt, wenn
sie ein Nein auf ihn hinunterschmettert. Aber was bist du
denn nur für ein liebes Dummerl, sagt die Grete und krault
sein goldenes Haar. Ich sage ja eh ein Ja, sagt die Grete. Da
springt er wie von einer wilden Sau gebissen hoch und
jauchzt und jodelt, daß es eine Freude ist.”(p48)
156 Schmidt, L.-H.: Libertinerens natur, s. 73
157 Barthes, Roland: Le plaisir du texte, s. 14
83