Trafikkryds 2000 - Bredballe Villapark

Recommendations

Info

2.6 Udformning af vejkryds 16 Figur 2.2. Afbrydelse af optisk ledning. Hvis en sekundærvej ligger i en højredrejende kurve kort før tilslutningen, kan erkendelsen af krydset sikres ved, at en helle synsmæssigt ”spærrer” for tilfartsbanen, se figur 2.3. Figur 2.3. Sekundærhelle, der markerer krydset og leder sekundærtrafikken. Ved udformningen af et vejkryds bør der tilstræbes arkitektonisk sammenhæng mellem gaderummets og omgivelsernes karakter, og de forskellige elementer der benyttes. Ud fra ovennævnte hensyn til orientering, oversigt mm. kan der desuden stilles nogle generelle krav til udformningen: • Der bør kun benyttes få og genkendelige elementer. R44-021-v1_VRR_BT-Vejkryds_(Endelig,LRT)_V0J_20101005.docx
• Tilslutningen mellem de to veje i krydset bør være så retvinklet som muligt. • Sekundærtrafikanter bør i stopposition holde omtrent vinkelret på primærvejen. • Overalt i et kryds bør en trafikant kunne se så langt frem, at der kan vælges korrekt vognbane. Det er vigtigt, at krydsets udstrækning tilgodeser behovet for de(t) dimensionsgivende køretøj(er), men bør med dette som udgangspunkt i øvrigt være så lille som muligt. Der bør således af sikkerhedshensyn kun etableres de baner, som er nødvendige af hensyn til trafikafviklingen. I signalregulerede kryds kan der ved opfyldelse af arealbehovet ikke lægges beslag på arealer, der benyttes af trafikanter (bilister, cyklister eller fodgængere), som venter for rødt lys. Desuden skal der være plads til samtidigt svingende. Kryds med ubetinget vigepligt, hvor den trafik der har prioritet, foretager højre- eller venstresving (”knækket prioritet”), bør undgås. Ved hastighedsklaserne ”Lav” og derover bør der ikke etableres prioriterede firevejskryds. I kryds, hvor den svingende trafik mellem to af krydsets ben er væsentligt større end den ligeudkørende og svingende trafik ad de øvrige ben, kan det dog være ønskeligt at give denne trafikstrøm prioritet. I så fald bør krydset ombygges, således at det klart fremgår af vejgeometrien, at der er tale om et vejsving med tilslutning af mindre betydende veje. Herved opnås entydige vigepligtsforhold. Hvor et kryds ønskes udformet sådan, at det virker hastighedsdæmpende på biltrafikken, kan der benyttes: • indsnævringer • forsætninger • midterheller • ramper og hævede køreflader • bump • belægningsskift og • trafikstyrede signaler. Ved etablering af signalregulering i et eksisterende firevejskryds med ubetinget vigepligt er det vigtigt at sikre, at tracéet for de tidligere sekundærveje har et sådan forløb, at der er stopsigt for gennemfartstrafik mel- R44-021-v1_VRR_BT-Vejkryds_(Endelig,LRT)_V0J_20101005.docx 17
Page 1: VEJREGEL Oktober 2010 TRAFIKAREALER
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 7
Page 7 and 8: 1. INDLEDNING 1.1 Vejregler for byo
Page 9 and 10: 2.2 Nyt afsnit om tilgængelighed i
Page 11 and 12: 2. GENERELT OM PLACERING OG UDFORMN
Page 13 and 14: 2.1.7 Anbefalinger 2.2 Tilgængelig
Page 15: Figur 2.1. Beplantning anvendt som
Page 19 and 20: 3. VEJKRYDSTYPER 3.1 Hovedtyper Den
Page 21 and 22: ning, og at de anførte talværdier
Page 23 and 24: 3.2.4 Vigepligts forhold 3.3 Priori
Page 25 and 26: 3.4.3 Forsatte kryds 3.5 Sidevejsti
Page 27 and 28: 3.6 Rundkørsler 3.6.1 Etablering n
Page 29 and 30: 3.7 Ikke-prioriterede vejkryds Tosp
Page 31 and 32: 4. DE ENKELTE ELEMENTER 4.1 Oversig
Page 33 and 34: Bekendtgørelse om anvendelse af Ve
Page 35 and 36: Rundkørsler 4.2.2 Bredde venstresv
Page 37 and 38: Figur 4.4 viser hvordan vognbanebre
Page 39 and 40: 4.3 Busbaner 4.3.1 Etablering 4.3.2
Page 41 and 42: Figur 4.7. Det kan være nødvendig
Page 43 and 44: 4.5.3 Flytning af kødannelse Figur
Page 45 and 46: Afkortet cykelsti kombineret med se
Page 47 and 48: Separat regulering af ligeudkørend
Page 49 and 50: I eksisterende kryds - og ved nyanl
Page 51 and 52: Cykelfelt Ind- og udkørsler 4.6.3
Page 53 and 54: ør krydsningen ske i forbindelse m
Page 55 and 56: 4.6.6 Ramper til og fra cykelstier
Page 57 and 58: 4.7.2 Kantsten 4.8 Fodgængerfelter
Page 59 and 60: ducerer den effektive kørebanebred
Page 61 and 62: Ved midterheller bør fodgængerfel
Page 63 and 64: 4.9.2 Placering 4.9.3 Dimensioner 4
Page 65 and 66: 4.11 Breddeudvidelse, forsætning a
Page 67 and 68:
4.12.3 To cirkelbuer gængelighedsk
Page 69 and 70:
4.13 Rundkørslers geometri 4.13.1
Page 71 and 72:
4.13.3 Cirkulationsareal kommende d
Page 73 and 74:
4.13.5 Frafart 4.13.6 Oversigt 4.13
Page 75 and 76:
4.13.8 Blinde og svagsynede Hvad an
Page 77 and 78:
4.14 Indsnævringer 4.14.1 Etableri
Page 79 and 80:
4.18 Rumlestriber 4.19 Overkørsler
Page 81 and 82:
4.20 Sporkrydsninger 4.21 Belysning
Page 83 and 84:
5.2.3 Krav om oversigt fra stopposi
Page 85 and 86:
så vidt angår oversigten mod kør
Page 87 and 88:
5.2.6 Forudsætninger 5.2.7 Oversig
Page 89 and 90:
5.4 Oversigt for højresvingende ve
Page 91 and 92:
5.7 Oversigt for fodgængere og cyk
Page 93 and 94:
6.3 Valg af vejkrydstype 6.4 Bestem
Page 95 and 96:
27. Det fremtidige vedligehold over
show all

Trafikkryds 2000 - Bredballe Villapark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?