Trafikkryds 2000 - Bredballe Villapark

Recommendations

Info

4.6 Cykelstier mm. 4.6.1 Linjeføring mm. 4.6.2 Signalregulerede kryds Fremført cykelsti kombineret med separat højresvingbane 44 Vejkryds med cykelstier på den ene eller på begge veje bør forsynes med passende faciliteter for cyklisterne efter de følgende principper. Ved fastlæggelse af cyklisters ruter i kryds bør omveje begrænses mest muligt, og eventuelle uhensigtsmæssige ruter bør vanskeliggøres eller direkte hindres, dog uden at oversigtsforholdene forringes. Cykelstier og -baner bør kun føres rundt om krydsets hjørner på steder, hvor hverken venstresvingende eller ligeudkørende cyklister forekommer. Ramper til stier udføres med en blød overgang mellem vej og sti, som en direkte fortsættelse af stiens belægning uden kanter og ujævnheder. Hvor der er kantsten, bør de fjernes. I signalregulerede vejkryds afhænger den bedste løsning af krydsets udformning samt trafikkens sammensætning herunder især antallet af højresvingende bilister samt antallet af cyklister og fodgængere. Den sikkerhedsmæssigt bedste løsning i signalregulerede kryds er en konfliktfri regulering af cyklerne i forhold til biltrafikken. Denne løsning har dog en række ulemper i forhold til pladsforhold og trafikafvikling, hvorfor den oftest ikke etableres i byområder. Såfremt konfliktfri regulering ikke vurderes velegnet, kan trafiksikkerheden bedst tilgodeses, hvis det er muligt at etablere separat højresvingsbane for biltrafikken. Først og fremmest kan følgende to løsninger anbefales: 1. Fremført cykelsti kombineret med separat højresvingsbane 2. Afkortet cykelsti kombineret med separat højresvingbane I løsningen med fremført cykelsti og højresvingsbane bør bilernes stoplinje trækkes 5 m tilbage i forhold til cyklisternes, se figur 4.12. Det sikrer, at højresvingende lastbilchauffører kan se cyklister, der holder ved stoplinjen. R44-021-v1_VRR_BT-Vejkryds_(Endelig,LRT)_V0J_20101005.docx
Afkortet cykelsti kombineret med separat højresvingbane Figur 4.12. Fremført cykelsti i signalreguleret kryds med separat højresvingsbane. Cykelstien bør desuden placeres tæt ved kørebanekanten uden nogen form for helle, beplantet areal, parkering eller lignende på en strækning på 30 - 50 m inden stoplinjen, dels af hensyn til krydsets samlede udstrækning, dels for at lette udsynet til cykelstien via bilernes højre sidespejl. Derudover anbefales et frit sigt bagud på 70 m, hvilket sikrer, at en lastbil kan nå at krydse cykelstien uden, at en knallert behøver at bremse, se i øvrigt afsnit 5.4. Denne løsning er især velegnet ved store cykeltrafikmængder. Ved afkortet cykelsti ophører cykelstien i en afstand af 15-25 m fra stoplinjen, hvorefter cyklister og højresvingende bilister deler en separat bane afmærket med højresvingspile og cykelsymboler, se figur 4.13. R44-021-v1_VRR_BT-Vejkryds_(Endelig,LRT)_V0J_20101005.docx 45
Page 1: VEJREGEL Oktober 2010 TRAFIKAREALER
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 7
Page 7 and 8: 1. INDLEDNING 1.1 Vejregler for byo
Page 9 and 10: 2.2 Nyt afsnit om tilgængelighed i
Page 11 and 12: 2. GENERELT OM PLACERING OG UDFORMN
Page 13 and 14: 2.1.7 Anbefalinger 2.2 Tilgængelig
Page 15 and 16: Figur 2.1. Beplantning anvendt som
Page 17 and 18: • Tilslutningen mellem de to veje
Page 19 and 20: 3. VEJKRYDSTYPER 3.1 Hovedtyper Den
Page 21 and 22: ning, og at de anførte talværdier
Page 23 and 24: 3.2.4 Vigepligts forhold 3.3 Priori
Page 25 and 26: 3.4.3 Forsatte kryds 3.5 Sidevejsti
Page 27 and 28: 3.6 Rundkørsler 3.6.1 Etablering n
Page 29 and 30: 3.7 Ikke-prioriterede vejkryds Tosp
Page 31 and 32: 4. DE ENKELTE ELEMENTER 4.1 Oversig
Page 33 and 34: Bekendtgørelse om anvendelse af Ve
Page 35 and 36: Rundkørsler 4.2.2 Bredde venstresv
Page 37 and 38: Figur 4.4 viser hvordan vognbanebre
Page 39 and 40: 4.3 Busbaner 4.3.1 Etablering 4.3.2
Page 41 and 42: Figur 4.7. Det kan være nødvendig
Page 43: 4.5.3 Flytning af kødannelse Figur
Page 47 and 48: Separat regulering af ligeudkørend
Page 49 and 50: I eksisterende kryds - og ved nyanl
Page 51 and 52: Cykelfelt Ind- og udkørsler 4.6.3
Page 53 and 54: ør krydsningen ske i forbindelse m
Page 55 and 56: 4.6.6 Ramper til og fra cykelstier
Page 57 and 58: 4.7.2 Kantsten 4.8 Fodgængerfelter
Page 59 and 60: ducerer den effektive kørebanebred
Page 61 and 62: Ved midterheller bør fodgængerfel
Page 63 and 64: 4.9.2 Placering 4.9.3 Dimensioner 4
Page 65 and 66: 4.11 Breddeudvidelse, forsætning a
Page 67 and 68: 4.12.3 To cirkelbuer gængelighedsk
Page 69 and 70: 4.13 Rundkørslers geometri 4.13.1
Page 71 and 72: 4.13.3 Cirkulationsareal kommende d
Page 73 and 74: 4.13.5 Frafart 4.13.6 Oversigt 4.13
Page 75 and 76: 4.13.8 Blinde og svagsynede Hvad an
Page 77 and 78: 4.14 Indsnævringer 4.14.1 Etableri
Page 79 and 80: 4.18 Rumlestriber 4.19 Overkørsler
Page 81 and 82: 4.20 Sporkrydsninger 4.21 Belysning
Page 83 and 84: 5.2.3 Krav om oversigt fra stopposi
Page 85 and 86: så vidt angår oversigten mod kør
Page 87 and 88: 5.2.6 Forudsætninger 5.2.7 Oversig
Page 89 and 90: 5.4 Oversigt for højresvingende ve
Page 91 and 92: 5.7 Oversigt for fodgængere og cyk
Page 93 and 94: 6.3 Valg af vejkrydstype 6.4 Bestem
Page 95 and 96:
27. Det fremtidige vedligehold over
show all

Trafikkryds 2000 - Bredballe Villapark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?