Trafikkryds 2000 - Bredballe Villapark

Recommendations

Info

3.2 Signalregulerede vejkryds 3.2.1 Kriterier for signalregulering 20 Vejkrydstype Hastighedsklasse Høj (60-70 km/h) Middel (50 km/h) Lav (30-40 km/h) Meget lav (10–20 km/h) Signalregulerede kryds X 1) X X Prioriterede firevejskryds X 2) X 2) X 2) X Prioriterede T-kryds X X X X Overkørsler fra sideveje X 2) X X X Rundkørsler X X X X Ikke prioriterede kryds X 1) Anbefales ikke ved 70 km/h ved nyanlæg. På eksisterende anlæg med tilladt hastighed på 70 km/h anbefales det at reducere hastigheden til 60 km/h omkring krydset 2) Anbefales ikke ved nyanlæg af hensyn til trafiksikkerheden Figur 3.1. Sammenhæng mellem vejkrydstyper og den primære vejs ønskede hastighed. Signalregulering anvendes i kryds, hvor trafikmængden i perioder er så stor, at der for trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannnelser. Signalregulering anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en trafiksikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering, se i øvrigt Vejregler for Lyssignaler. Signalregulering bør i almindelighed kun etableres, hvor mere fleksible reguleringsformer f.eks. rundkørsler, kanalisering, prioritering, skolepatruljeordning, tunnelanlæg og fodgængerbroer, vil være uhensigtsmæssige ud fra en samlet samfundsøkonomisk betragtning. Signalregulering bør ved nyanlæg i øvrigt kun etableres på veje med en hastighed på 60 km/h eller derunder. I det følgende er angivet en række forskellige forhold, som hver for sig kan være begrundelse for at signalregulere et vejkryds. Det må understreges, at lokale forhold kan have stor indflydelse på en sådan beslut- R44-021-v1_VRR_BT-Vejkryds_(Endelig,LRT)_V0J_20101005.docx
ning, og at de anførte talværdier derfor kun kan betragtes som vejledende. Signalanlæg bør således normalt kun etableres, hvor en af nedenstående betingelser er opfyldt: Særlig uheldsrisiko. Der er gennem uheldsregistrering konstateret særlig risiko for uheld af typer, som forventes bedst at kunne modvirkes ved hjælp af signalregulering, eksempelvis vigepligtsuheld. Signalreguleringer kan fjerne/nedbringe nogle uheldstyper, mens de kan forårsage en stigning i andre uheldstyper. Hvor der er mange krydsnings- og indsvingningsuheld mellem bilister, vil en signalregulering kunne nedbringe uheldstallet, men den kan forøge antallet af bagendekollisioner, uheld ved venstresving foran modkørende, og uheld mellem lette trafikanter og svingende bilister. Stor trafikintensitet. Den samlede gennemsnitlige timetrafik ind i et kryds i de otte mest belastede – ikke nødvendigvis sammenhængende – timer i døgnet overstiger 750 køretøjer, hvoraf mindst de 175 er fra sideretningen. Cykler ligestilles i denne forbindelse med andre køretøjer. Hvis den tilladte hastighed på en af vejene gennem krydset er større end 60 km/h, nedsættes sidstnævnte tal til 100 køretøjer. De anførte talværdier er kun vejledende. Mange lette trafikanter. Hvor den samlede gennemsnitlige timetrafik af gående og cyklende, der skal krydse vejen i de fire mest belastede – ikke nødvendigvis sammenhængende – timer i døgnet overstiger 200 samtidig med, at den samlede gennemsnitlige timetrafik af kørende på den vej, de skal krydse, overstiger 600 køretøjer over samme tidsrum. Hvor der findes midterheller, øges sidstnævnte tal til 1.000 køretøjer. I nærheden af skoler og andre institutioner, store arbejdspladser mv. kan særlige forhold gøre sig gældende, med et meget stort antal trafikanter over korte tidsrum, eller med særligt sårbare trafikanter. Lange ventetider. Der er hyppigt lange ventetider for trafikanter fra en betydende sidevej ved udkørsel på en befærdet vej. Lange ventetider giver ikke alene anledning til tidstab, men kan også gøre trafikanterne utålmodige, så de forledes til hasarderet fremkørsel. R44-021-v1_VRR_BT-Vejkryds_(Endelig,LRT)_V0J_20101005.docx 21
Page 1: VEJREGEL Oktober 2010 TRAFIKAREALER
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 7
Page 7 and 8: 1. INDLEDNING 1.1 Vejregler for byo
Page 9 and 10: 2.2 Nyt afsnit om tilgængelighed i
Page 11 and 12: 2. GENERELT OM PLACERING OG UDFORMN
Page 13 and 14: 2.1.7 Anbefalinger 2.2 Tilgængelig
Page 15 and 16: Figur 2.1. Beplantning anvendt som
Page 17 and 18: • Tilslutningen mellem de to veje
Page 19: 3. VEJKRYDSTYPER 3.1 Hovedtyper Den
Page 23 and 24: 3.2.4 Vigepligts forhold 3.3 Priori
Page 25 and 26: 3.4.3 Forsatte kryds 3.5 Sidevejsti
Page 27 and 28: 3.6 Rundkørsler 3.6.1 Etablering n
Page 29 and 30: 3.7 Ikke-prioriterede vejkryds Tosp
Page 31 and 32: 4. DE ENKELTE ELEMENTER 4.1 Oversig
Page 33 and 34: Bekendtgørelse om anvendelse af Ve
Page 35 and 36: Rundkørsler 4.2.2 Bredde venstresv
Page 37 and 38: Figur 4.4 viser hvordan vognbanebre
Page 39 and 40: 4.3 Busbaner 4.3.1 Etablering 4.3.2
Page 41 and 42: Figur 4.7. Det kan være nødvendig
Page 43 and 44: 4.5.3 Flytning af kødannelse Figur
Page 45 and 46: Afkortet cykelsti kombineret med se
Page 47 and 48: Separat regulering af ligeudkørend
Page 49 and 50: I eksisterende kryds - og ved nyanl
Page 51 and 52: Cykelfelt Ind- og udkørsler 4.6.3
Page 53 and 54: ør krydsningen ske i forbindelse m
Page 55 and 56: 4.6.6 Ramper til og fra cykelstier
Page 57 and 58: 4.7.2 Kantsten 4.8 Fodgængerfelter
Page 59 and 60: ducerer den effektive kørebanebred
Page 61 and 62: Ved midterheller bør fodgængerfel
Page 63 and 64: 4.9.2 Placering 4.9.3 Dimensioner 4
Page 65 and 66: 4.11 Breddeudvidelse, forsætning a
Page 67 and 68: 4.12.3 To cirkelbuer gængelighedsk
Page 69 and 70: 4.13 Rundkørslers geometri 4.13.1
Page 71 and 72:
4.13.3 Cirkulationsareal kommende d
Page 73 and 74:
4.13.5 Frafart 4.13.6 Oversigt 4.13
Page 75 and 76:
4.13.8 Blinde og svagsynede Hvad an
Page 77 and 78:
4.14 Indsnævringer 4.14.1 Etableri
Page 79 and 80:
4.18 Rumlestriber 4.19 Overkørsler
Page 81 and 82:
4.20 Sporkrydsninger 4.21 Belysning
Page 83 and 84:
5.2.3 Krav om oversigt fra stopposi
Page 85 and 86:
så vidt angår oversigten mod kør
Page 87 and 88:
5.2.6 Forudsætninger 5.2.7 Oversig
Page 89 and 90:
5.4 Oversigt for højresvingende ve
Page 91 and 92:
5.7 Oversigt for fodgængere og cyk
Page 93 and 94:
6.3 Valg af vejkrydstype 6.4 Bestem
Page 95 and 96:
27. Det fremtidige vedligehold over
show all

Trafikkryds 2000 - Bredballe Villapark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?