Trafikkryds 2000 - Bredballe Villapark

Recommendations

Info

4.12.4 En cirkelbue 4.12.5 Overkørsler 68 Specielt i signalregulerede kryds er det hensigtsmæssigt at anvende tilslutningskanter, der ikke er for rigelige. Derved begrænses krydsets samlede areal, hvilket giver de mindste rømningstider ved signalskift. I kryds med cykeltrafik kan det endvidere være af betydning, at kantstenen ikke afbøjes væsentligt før stoplinjen, sådan at cyklister, der følger kantstenen, ikke ser ud som om de er ved at foretage et højresving. Det vil også gøre det lettere at etablere fodgængerfelter så vinkelret på kantstenen/fortovet som muligt af hensyn til blinde og svagsynede. Tilslutningskanter med én cirkelbue bruges sjældent, men kan anvendes når den frafart, der svinges ind i er ekstra bred, f.eks. tosporet. Tilslutningskant udformet som én cirkelbue kan benyttes, hvor typekøretøjet personbil (PV), køremåde A, er dimensionsgivende. I figur 4.33 er minimumsværdierne for radius til denne cirkelbue anført, afhængig af kørebanebredden af såvel den vej, ad hvilken man kører ind i krydset, som den vej, ad hvilken man kører ud af krydset. Værdierne sikrer, at de dimensionsgivende køretøjer LV og SVT også kan svinge til og fra sekundærvejen, dog kun med køremåde B. Køremåde B betyder, at køretøjer kan spærre for hinandens kørsel og betyder at færdselsarealer for konfliktende køretøjer benyttes. En ventende bil ved vigelinjen kan således medføre, at biler ikke kan svinge fra primærvejen med deraf følgende risiko for svingningsuheld eller bagendekollisioner. Desuden kan ventende venstresvingende biler forhindre højresving fra sekundærvejen. Kørebanebredde ind i krydset Kørebanebredde ud af krydset 7 6 5 4 7 5 5 6 8 6 6 6 7 9 5 7 7 8 10 4 8 8 8 11 Figur 4.33. Mindste radier for afrunding med en enkelt cirkelbue (m). Overkørsler udføres efter forholdene, men overkørsler med dobbeltrettet trafik bør højst være 6 m brede i bagkant af fortov eller yderrabat, mens overkørsler med ensrettet ind- eller udkørende trafik højst bør være 5 m brede. R44-021-v1_VRR_BT-Vejkryds_(Endelig,LRT)_V0J_20101005.docx
4.13 Rundkørslers geometri 4.13.1 Generelle krav Rundkørsler i byområder bør være så små som muligt, dog således at: • midterøen er så stor, at den sammen med en eventuel midterhelle i tilfarten sikrer en tilstrækkelig afbøjning af bilerne • kørebanebredden er så stor, at de(t) dimensionsgivende køretøj(er) kan udføre alle ønskede manøvrer i krydset • der kan opnås tilstrækkelig afstand mellem de enkelte vejgrene i rundkørslen, se i øvrigt afsnit 4.13.4. Af hensyn til de lette trafikanters sikkerhed og tryghed bør der kun anlægges én tilfartsbane og én frafartsbane i hver af de tilstødende veje. En lille rundkørsel, med befæstelse af midterøen der tillader store køretøjer helt eller delvis at køre over den, kaldes en minirundkørsel. Af kapacitetsmæssige årsager kan det være nødvendigt at etablere en tosporet rundkørsel. Hvor der færdes cyklister, må der under ingen omstændigheder anlægges mere end én vognbane i tilfarten. Tosporede rundkørsler er ikke behandlet i Byernes trafikarealer, og der henvises til vejregelserien Trafikarealer, land og vejreglen for Lyssignaler. R44-021-v1_VRR_BT-Vejkryds_(Endelig,LRT)_V0J_20101005.docx 69
Page 1:
VEJREGEL Oktober 2010 TRAFIKAREALER
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 7
Page 7 and 8:
1. INDLEDNING 1.1 Vejregler for byo
Page 9 and 10:
2.2 Nyt afsnit om tilgængelighed i
Page 11 and 12:
2. GENERELT OM PLACERING OG UDFORMN
Page 13 and 14:
2.1.7 Anbefalinger 2.2 Tilgængelig
Page 15 and 16:
Figur 2.1. Beplantning anvendt som
Page 17 and 18: • Tilslutningen mellem de to veje
Page 19 and 20: 3. VEJKRYDSTYPER 3.1 Hovedtyper Den
Page 21 and 22: ning, og at de anførte talværdier
Page 23 and 24: 3.2.4 Vigepligts forhold 3.3 Priori
Page 25 and 26: 3.4.3 Forsatte kryds 3.5 Sidevejsti
Page 27 and 28: 3.6 Rundkørsler 3.6.1 Etablering n
Page 29 and 30: 3.7 Ikke-prioriterede vejkryds Tosp
Page 31 and 32: 4. DE ENKELTE ELEMENTER 4.1 Oversig
Page 33 and 34: Bekendtgørelse om anvendelse af Ve
Page 35 and 36: Rundkørsler 4.2.2 Bredde venstresv
Page 37 and 38: Figur 4.4 viser hvordan vognbanebre
Page 39 and 40: 4.3 Busbaner 4.3.1 Etablering 4.3.2
Page 41 and 42: Figur 4.7. Det kan være nødvendig
Page 43 and 44: 4.5.3 Flytning af kødannelse Figur
Page 45 and 46: Afkortet cykelsti kombineret med se
Page 47 and 48: Separat regulering af ligeudkørend
Page 49 and 50: I eksisterende kryds - og ved nyanl
Page 51 and 52: Cykelfelt Ind- og udkørsler 4.6.3
Page 53 and 54: ør krydsningen ske i forbindelse m
Page 55 and 56: 4.6.6 Ramper til og fra cykelstier
Page 57 and 58: 4.7.2 Kantsten 4.8 Fodgængerfelter
Page 59 and 60: ducerer den effektive kørebanebred
Page 61 and 62: Ved midterheller bør fodgængerfel
Page 63 and 64: 4.9.2 Placering 4.9.3 Dimensioner 4
Page 65 and 66: 4.11 Breddeudvidelse, forsætning a
Page 67: 4.12.3 To cirkelbuer gængelighedsk
Page 71 and 72: 4.13.3 Cirkulationsareal kommende d
Page 73 and 74: 4.13.5 Frafart 4.13.6 Oversigt 4.13
Page 75 and 76: 4.13.8 Blinde og svagsynede Hvad an
Page 77 and 78: 4.14 Indsnævringer 4.14.1 Etableri
Page 79 and 80: 4.18 Rumlestriber 4.19 Overkørsler
Page 81 and 82: 4.20 Sporkrydsninger 4.21 Belysning
Page 83 and 84: 5.2.3 Krav om oversigt fra stopposi
Page 85 and 86: så vidt angår oversigten mod kør
Page 87 and 88: 5.2.6 Forudsætninger 5.2.7 Oversig
Page 89 and 90: 5.4 Oversigt for højresvingende ve
Page 91 and 92: 5.7 Oversigt for fodgængere og cyk
Page 93 and 94: 6.3 Valg af vejkrydstype 6.4 Bestem
Page 95 and 96: 27. Det fremtidige vedligehold over
show all

Trafikkryds 2000 - Bredballe Villapark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?