Rapport om tiltrækning og fastholdelse af udenlands arbejdskraft

(over efterløns- og pensionsalderen) og færre syge på arbejdspladserne kan
rykke meget på dækningen af mangelproblemerne.
• Teknologisk substitution: Virksomhederne kan også foretage øget automatisering
og derigennem reducere arbejdskraftbehovet. Denne substitutionsløsning
fordrer typisk re- eller opkvalificering af de allerede ansatte.
• Arbejde mere: Øge antallet af præsterede arbejdstimer. De seneste års højkonjunktur
har vist, at danskerne gerne vil arbejde mere. Alene i perioden fra
2003 til 2006 er den gennemsnitlige arbejdstid øget med 31 timer om året pr.
beskæftiget i gennemsnit. Stigningen i arbejdstiden svarer til en vækst på mere
end 50.000 flere fuldtidsbeskæftigede fra 2003 til 2006. Stigningen har primært
være i den private sektor 15 .
• Mobilisere dem udenfor arbejdsmarkedet: Der er en ret stor gruppe personer
(20.000 personer) på Lolland-Falster, der stadig er udenfor arbejdsmarkedet.
Det generelle problem er, at erhvervsfrekvensen er lav – dvs. der er mange
i den erhvervsaktive alder, der hverken er i job eller er ledige, som er parat
til arbejdsmarkedet. Fokus bør bl.a. være på de unge og på nydanskere. Der
fokuseres mere på problemer og muligheder for grupperne udenfor arbejdsmarkedet
i afsnittet nedenfor.
2.4.1 Mobilisering af dem udenfor arbejdsmarkedet
Der er en stor andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der ikke er en del
af arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen er med 71 pct. markant lavere på Lolland-Falster
end i resten af Østdanmark. Det er specielt på Lolland, at erhvervsfrekvensen
med blot 69 pct. er lav. I resten af Østdanmark er erhvervsfrekvensen
på 79 pct.– dvs. at hvor knap syv ud af ti i den erhvervsaktive alder er i job eller
ledige på Lolland, så er det otte ud af ti i resten af regionen. Tre ud af ti i den erhvervsaktive
alder på Lolland er således uden for arbejdsmarkedet.
Ca. 20.000 personer i den erhvervsaktive alder 16-64 år er uden for arbejdsmarkedet
16 . Det er f.eks. sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, efterlønnere og
ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Den lave erhvervsfrekvens
kan i nogen grad forklares som en arv fra dengang, hvor det gik skidt med beskæftigelsen,
og ledigheden var høj.
Hvis der var den samme erhvervsfrekvens på Lolland-Falster som i resten af Østdanmark,
ville der være 5.100 flere personer i arbejdsstyrken 17 . Fra 2005-2007 er
antallet af personer uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder faldet
med 824 personer (svarende til et fald på 4 pct.).
600 unge på offentlig forsørgelse
Der er en stor andel af unge på offentlig forsørgelse. Samlet for de to kommuner
er 599 unge på offentlig forsørgelse 18 , hvilket svarer til 12,7 pct. af de unge i Lolland
Kommune og 7,5 pct. af de unge i Guldborgsund Kommune. Det er markant
flere end i resten af Østdanmark, hvor 4,9 pct. af de unge under 30 år er på offentlig
forsørgelse.
15 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 12. april 2007.
16 År 2007
17 Erhvervsfrekvens 79 pct. af en befolkning på 70.049 i den erhvervsaktive alder (16-64 år) i Lolland og Guld-
borgsund Kommuner.
18 Fuldtidspersoner på arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Marts 2008.
22