Rapport om tiltrækning og fastholdelse af udenlands arbejdskraft

ådet i forvejen. Det er muligheden for at få et velbetalt job, som gør, at de finder
vej til området. Dermed adskiller de sig fra den gruppe af indvandrere fra ikkevestlige
lande, der er i området, som er dårligt integreret på arbejdsmarkedet. Nydanskerne
– de ikke-vestlige indvandrere – har en meget lav erhvervsfrekvens på
Lolland-Falster – den er 40 på Lolland og 48 i Guldborgsund.
Megen rekruttering af udenlandsk arbejdskraft foregår via netværk – ikke mindst
via den udenlandske arbejdskraft, der allerede arbejder her. I nogle brancher,
f.eks. i sundhedsvæsenet og landbruget, er rekrutteringen meget professionel og
systematiseret, hvor rekrutteringsvirksomheder bl.a. spiller en stor rolle. Det tidligere
AF-system har gødet jorden for noget rekruttering, men i dag spiller jobcentrene
en begrænset rolle, både på grund af ressourcemangel, men også fordi det
”kører allerede”.
Den udenlandske arbejdskraft har typisk lidt kontakt med andre udlændinge og
meget begrænset kontakt til danskere udenfor arbejdspladsen. De arbejder meget
og orienterer sig ellers mod hjemlandet. Det er jobbet, der er deres forankring på
Lolland-Falster. Deres tilstedeværelse har ikke sat sig spor i foreninger og fritidsliv.
Der er heller ikke tiltag eller aktiviteter i kommuner, jobcentre og uddannelsesinstitutioner
(endnu), der vidner om en tæt kobling. Der ydes service ved henvendelser,
men der gøres ikke noget proaktivt overfor den udenlandske arbejdskraft.
Interviewene peger på, at den udenlandske arbejdskraft ikke kender hverken
rettigheder eller muligheder fuldt ud – og sagtens kan have behov for en mere
aktiv hjælp/service bl.a. til bolig og til familien hvis de vil flytte hertil. Vi skønner,
på baggrund af analysen, at der kun er få udlændinge, som er begyndt at
”pakke ud”. Hovedparten arbejder som midlertidige gæstearbejdere. De arbejder i
længere perioder (ikke kun sæson), og flere har heller ikke klare planer for, hvornår
de vil tage hjem. Det er et potentiale for den fremtidige håndtering af mangelproblemer.
Familien i hjemlandet er den største årsag til, at de fleste ikke kan eller
vil bosætte sig mere permanent. Et centralt spørgsmål er, i hvilket omfang det er
realistisk at få de midlertidige gæstearbejdere til at bosætte sig.
3.1 Omfang og lande
Den årlige indvandring fra udlandet til Lolland-Falster er behersket. I 2007 kom
der 421 indvandrere – heraf var 308 personer i alderen 20-64 år. Samtidig var der
en udvandring på 386 personer. Heraf var 120 personer udenlandske statsborgere.
Aktuelt er der ca. 2.000 personer 20 på Lolland-Falster i den erhvervsaktive alder
fra lande, vi her i analysen vil betegne som afsenderlande af udenlandsk arbejdskraft
(se tabel 3.2 og figur 3.1). Det er opgjort på baggrund af befolkningsoplysninger
fra Danmarks Statistik. Udlændinge registreres som indvandrere i det øjeblik,
de får en folkeregisteradresse og tilmeldes folkeregisteret. Det er bl.a. nødvendigt
at have, hvis man skal have opholds- og arbejdstilladelse.
Der er 354 personer fra Polen og 333 fra Tyskland i alderen 16-64 år. Der er en ret
stor gruppe fra Thailand og Filippinerne. Mere end 80 pct. af dem er kvinder, og
de er formentlig kommet hertil som familiesammenførte koner til mænd på Lol-
20 Indvandrere uden dansk statsborgerskab
26