Rapport om tiltrækning og fastholdelse af udenlands arbejdskraft

4.3 Nye potentielle afsenderområder
Det er vanskeligt at udpege helt nye lande som muligheder for en fremtidig rekruttering
af arbejdskraft til Lolland-Falster.
Vi har set det som en præmis for denne undersøgelse, at der er begrænsede ressourcer
til aktivt at skabe koblinger mellem nye grupper af arbejdstagere og det
lokale arbejdsmarked. Desuden er der ikke nogen lande, som er ”uberørte”. Alle
lande med kvalificeret arbejdskraft indgår på en eller anden måde i de internationale
migrationsstrømme – og Danmark er ikke centralt placeret heri. Dette skyldes
både historiske faktorer, så som at Danmark ikke traditionelt har været et indvandringsland
i samme omfang som f.eks. Irland, samt at Danmark ikke tidligt i denne
indvandringsperiode har været proaktiv.
Det er et åbent spørgsmål, om der i højere grad kan etableres rekruttering fra lande
uden for EU. Udlændingelovgivningen og Østaftalen definerer, hvilke udlændinge
der kan opholde sig og arbejde i Danmark. Hovedreglen er, at jo fjernere fra
Danmark den udenlandske arbejdskraft kommer, desto sværere er det at få tilladelse
til at arbejde i Danmark. Derfor er der en række vanskeligheder forbundet
med at tiltrække arbejdskraft fra f.eks. Hviderusland, Ukraine samt andre lande
uden for Europa. Erfaringer fra både landbruget og sundhedssektoren viser, at det
kan lade sig gøre – men det kræver typisk, at rekrutteringsvirksomheder er involveret.
Det er lykkedes at rekruttere arbejdskraft fra Ukraine til landbruget. Her er der på
kort tid etableret en ret professionaliseret model for rekruttering, hvor man formår
at håndtere de administrative barrierer, der er for arbejdskraftindvandring fra lande
uden for EU. Selvom der ikke tidligere har været nogen arbejdskraftindvandring
fra Ukraine og ikke er nogen modtagestruktur i form af eksisterende migrantnetværk,
så er tilbuddet om et velbetalt job på Lolland-Falster formidlet via
rekrutteringsfirmaer tilsyneladende tilstrækkeligt til at kunne tiltrække arbejdskraft
fra lande, der er længere væk som f.eks. Ukraine.
Omvendt så viser erfaringerne herfra også, at da denne rekruttering i udgangspunktet
er tidsbegrænset, så er det svært at få udlændinge, der både kan og vil
flytte til området permanent til at blive på grund af lovgivningen. De har svært
ved at få længerevarende opholds- og arbejdstilladelse og svært at få f.eks. familiesammenføring.
Endelig har man i andre regioner forsøgt sig med rekruttering af sundhedspersonale
fra bl.a. Indien og Pakistan. Denne rekrutteringsstrategi er meget kostbar, langvarig
og kræver et meget stort forarbejde. Dog viser de første erfaringer, at strategien
på kort sigt fungerer. Det er dog meget uvist, om arbejderne vil bosætte sig i
Danmark, eller snarere ser Danmark som et transitland til f.eks. England eller
USA.
62